Et langvarigt samliv med en voksen, der har Aspergers syndrom/ASF, kan være ekstremt belastende for den normalt udviklede (neurotypiske) ægtefælle. Helbredsskader i lighed med dem, der ses ved traumatisk stress tilstand, er almindeligt hos den neurotypiske ægtefælle. Her er 15 gode råd til dig, der er NT-ægtefælle til en asperger:
1. Ansvar
De fleste NT-ægtefæller til en voksen med Aspergers syndrom føler stort ansvar for deres AS-partner. Det er vigtigt, at du gør dig klart, at du har et valg. Ingen tvinger dig til at tage ansvar for din AS-partners sociale adfærd, raserianfald eller manglende overblik. Din ægtefælles udviklingsforstyrrelse er ikke din skyld. Du har ikke ansvaret for din partner. Du har derimod ansvaret for dig selv og jeres eventuelle børn. Hvis du alligevel påtager dig et ansvar for din AS-partner, så bestem dig nøje for hvilket ansvar, hvor meget og hvornår. Sæt klare grænser, som du kan leve med. Din AS-partner sætter nemlig ikke grænser. En relation mellem en NT-ægtefælle og en AS-partner vil altid have en karakter af voksen-barn relation.
2. Pas godt på dig selv
Ægtefæller til aspergere bruger ofte så meget tid på at tage sig af andre, at deres egne behov overses – både af dem selv og andre. Beslut dig for hvad du selv har brug for, og hvordan du kan opnå det. For eksempel: Hvor kan du møde støtte, validering og forståelse? Hvem kan du tale godt med? Vær ofte sammen med almindeligt (NT) fungerende mennesker, der kan give det følelsesmæssige og intellektuelle feedback, du ikke kan opnå fra en AS-partner. Sig sandheden til nøglepersoner omkring dig om din ægtefælles autisme forstyrrelse. Af hensyn til alle parter, også dig selv, er det korrekt at sige sandheden. Ville du ikke også gøre det, hvis din partner i stedet havde været blind?
3. Vær tydelig i dine ønsker
Efterlad ingen tvetydighed i dine udsagn til din AS-ægtefælle. Forvent ikke, at dine ønsker, følelser og begrundelser bliver forstået, taget alvorligt eller husket næste dag. Drop håbet om at nå til en fælles forståelse gennem samtale og diskussion. Fælles forståelse forudsætter, at begge parter kan lytte og sætte sig i den andens sted. Den evne er stærkt begrænset hos personer med Aspergers syndrom.
4. Erkend at det ikke bliver anderledes
Det er en hjælp at indse, at din AS-ægtefælles udviklings forstyrrelse aldrig bliver ”bedre”. Men den erkendelse er samtidig smertefuld. Visse typer af adfærd kan måske modificeres, så samlivet bliver mindre stressende for jer begge. For eksempel kan det nogle gange hjælpe med skriftligt aftalte tidspunkter og pligter.
Når du erkender tingenes uhelbredelige tilstand, kan du komme til at opleve stor sorg og fortvivlelse. Foruden skuffelse, vrede og tab. Det kan være en hjælp at tale med en dygtig terapeut, som støtter dig i at finde rundt i dine følelser og valgmuligheder. Men vær omhyggelig med valg af terapeut. Hvis terapeuten ikke er specialist i NT-AS relationer og i Ongoing Traumatic Relationship Syndrome (OTRS), kan terapeuten komme til at gøre ondt værre. Flere NT-ægtefæller beretter desværre om, at deres terapeut har rådgivet dem til at tage endnu mere ansvar for AS-partnerens opførsel og fatteevne. Dét råd er den sikre vej til alvorlige helbredsskader for dig som NT-ægtefælle.
5. Du er ikke alene
Du er ikke alene, selv om det opleves sådan. Der er rigtigt mange andre normalt fungerende (NT) ægtefæller i samme situation som dig. Tag imod al den støtte, du kan få fra supportgrupper og andre i samme situation. Fortæl din læge, advokat, præst og andre relevante personer om din ægtefælles udviklingsforstyrrelse. Giv dem et print af Parforholdstabellen og artiklen om OTRS (se under Dokumentation), som sammenfatter væsentlige fakta. Du kan ikke gå ud fra, at fagpersoner har indsigt i, hvad det indebærer at være partner til en asperger, selv om der vil være nogle, der har.
6. Hvad med parterapi?
Glem alt om parterapi, hvis din ægtefælle har Aspergers syndrom/autismeforstyrrelse. Parterapi virker ikke, når den ene partner har AS/ASF. Aspergers syndrom er en alvorlig udviklings forstyrrelse i evnen til indsigt i egne og andres tanker og følelser. Indsigtsbaseret samtaleterapi, som benyttes i sædvanlig parterapi, er derfor nyttesløs, når den ene partner har AS/ASF. Din AS-partner vil måske umiddelbart synes, at parterapi lyder som en god ide. Så har han/hun jo vist sin ”gode vilje” og kan bagefter få fred! Men du bliver efterladt med endnu større fortvivlelse og frustration, når du opdager, at de fine ord, der blev sagt og lovet hos psykologen, er borte med blæsten næste dag; sammen med pengene til honorar.
Hvis du har brug for psykologhjælp, så find din helt egen terapeut.
Hvis din AS-ægtefælle har erkendelse af sit handicap, kan han/hun måske have glæde af at konsultere en fagperson med indsigt i Aspergers syndrom. Men det skal være en anden fagperson end din egen terapeut. Aspergeren vil i bedste fald kunne lære nogle praktiske måder til at håndtere sociale situationer. Forvent dog ikke, at din AS-ægtefælle selv tager initiativ til en konsultation. Du bliver nødt til at stille krav på dette punkt. Ellers sker der ikke noget.
7. Skriv ned
Din AS-ægtefælle har svært ved at opfange og forstå dit behov for følelsesmæssig respons og gensidig kommunikation. Han/hun kan blive irriteret eller få raserianfald, hvis du viser følelser, herunder vrede, uanset hvor berettiget det er. Du vil kunne hjælpe dig selv ved i stedet at meddele dine behov skriftligt. Du kan ikke forvente, at din AS-ægtefælle holder et løfte eller en aftale, hvis hans/hendes impulser dagen efter går i en anden retning. Aftaler mellem jer, der er væsentlige for dig, kan derfor med fordel skrives ned.
8. Hav din egen økonomi
Voksne med Aspergers syndrom/ASF kan handle uansvarligt i pengesager til skade for hele familien. Nogle personer med AS/ASF kan spendere hele økonomien på deres ekstreme særinteresser. Nogle må behandles for ludomani. Pengeproblemer er velkendt i familier, hvor den ene voksne har AS/ASF. Det hænger sammen med aspergerens begrænsede evne til impulskontrol, ekstreme optagethed af egne behov, begrænsede overblik og svage eksekutive funktioner.
Sørg for at have din egen økonomi. Sørg for spilleregler, hvor din AS-ægtefælle er tvunget til at bidrage økonomisk til familiens fælles omkostninger. Sig sandheden til pengeinstituttet om, hvordan det står til. En del NT-ægtefæller beretter, at de er nødt til at have låse og sikkerhedssystemer i husholdningen, så partneren med AS/ASF forhindres i at forbruge midler, der skal gå til børn, husleje, varme, mad og andet fundamentalt.
9. Undgå diskussioner
NT-ægtefæller over hele jorden beretter samstemmende, at de drives til vanvid i forsøg på at føre en fornuftig samtale med deres AS-ægtefælle. En asperger kan måske være et leksikon, når der stilles faktuelle spørgsmål om ”hvem” eller ”hvad”. Men gensidige, problemløsende samtaler og meningsudvekslinger rummer de analytiske ord ”hvorfor” og ”hvordan”. Her fatter aspergeren ikke pointen. Derfor kører samtalen af sporet og fører ingen steder hen, uanset hvor omhyggeligt du forklarer og begrunder. Aspergeren er begrænset i evnen til at forstå årsagssammenhænge, har svært ved at lære af erfaringer, og kan ikke tolke dine motiver og hensigter. Aspergeren kan ikke forstå den nonverbale del af kommunikation og fejlfortolker derfor.
Husk: Dette er ikke din skyld. Det skyldes aspergerens neurologiske udviklingsforstyrrelse.
Drop håbet om at opnå en ping-pong samtale med din AS-ægtefælle, hvor man i gensidighed finder frem til en fælles forståelse. Meddel dig i stedet med færdige konklusioner om det, der er vigtigt for dig. Undlad at diskutere, hvis du vil beskytte dig selv imod at blive misfortolket.
10. Tal med nogen, der forstår
Aspergers Syndrom er en kompleks udviklings forstyrrelse, hvor den normale (NT) ægtefælles situation er svær at gennemskue for omgivelserne. Aspergere er nemlig dygtige til at skjule deres handikap bag indlærte udenadsroller på udebane. Det er en af de største ydmygelser for NT-ægtefæller, når dét, de beretter, ikke tages alvorligt af andre. I nogle lande findes der supportgrupper, hvor AS-partnere er til stor støtte for hinanden. Værdien af at være i kontakt med nogen, der forstår, kan ikke vurderes højt nok. Tillad også dig selv at bruge humor! Set med NT-øjne er der rig basis for humor i fortrolig kontakt med andre NT-partnere, der er også kender de bizarre realiteter om at leve sammen med en asperger.
11. Børn og dagligdag
Gennemgå de daglige rutiner i hjemmet og overvej, hvordan det kan fungere bedst. Det kan for eksempel handle om spisetider eller om hvem, der har ansvaret for, at bestemte praktiske ting bliver gjort – og til hvilket tidspunkt! Vær konsekvent. Hvis din AS-ægtefælle ikke overholder en tidsmæssig aftale, så lad være med at redde ham/hende eller dække over ham/hende. Er der børn, må du gøre dig klart, at du – som den neurotypisk normalt udviklede forælder – har hovedansvaret. Du kan efter omstændighederne være nødt til at påtage dig hele ansvaret alene af hensyn til børnene. Vær yderst bevidst om, hvilket afgrænset ansvar du kan overlade til din AS-partner. Læs mere i artiklen ”Børn af en forælder med Aspergers syndrom” (se under Dokumentation).
12. Vær på vagt mod falsk skyldfølelse
NT-ægtefæller til personer med AS/ASF lider typisk under skyldfølelse. På grund af din partners udviklings forstyrrelse, der indebærer umodenhed og manglende indsigt, vil han/hun ofte give dig skylden for sine egne problemer og fejltagelser. Du vil også opleve at blive uretfærdigt beskyldt for negative hensigter, du aldrig har haft. Hvis du har levet sammen med en asperger i mange år, kan du fejlagtigt komme til at tro, at det må være ”din skyld”, hvis din partner får raserianfald eller oser af irritabilitet. Du kan fejlagtigt komme til at tro, at du burde have været endnu mere stille/hensynsfuld/selvudslettende! Eller at du burde have påtaget dig endnu flere pligter og ansvar på din AS-ægtefælles vegne!
Drop skyldfølelsen. Din AS-ægtefælles tanker, raserianfald, irritabilitet, tavshed etc. er ikke din skyld. Du kan hverken gøre fra eller til. Få enhver tanke om skyld ud af dit sind. Værn om din sunde virkelighedssans. Husk, at mennesker med AS/ASF ikke er fejlfri overjordiske væsener. Aspergere har både gode og mindre gode karaktertræk – lige som alle andre. Aspergere lyver og manipulerer også. ”Passiv aggression” er en manipulationsform, som mange personer med AS/ASF i særlig grad behersker. Når en asperger får et raserianfald (i modsætning til ”nedsmeltning”), er der også tale om manipulation. Under et raserianfald kan aspergeren nemlig godt genvinde kontrollen over sig selv – hvis han/hun vil.
Del erfaringer med andre NT-ægtefæller. Det hjælper dig til at bevare en sund opfattelse af realiteterne og til at navigere uden om uberettiget skyldfølelse.
13. Skaf dig viden om Aspergers syndrom
Sæt dig godt ind i, hvad Aspergers syndrom er. Der er masser af informationer til rådighed i faglitteraturen. Næsten al tilgængelig information om Aspergers syndrom har dog fokus på den, der har udviklings forstyrrelsen, især børn og unge. Der er kun yderst sparsom faglig fokus på NT-ægtefæller og NT-børn af voksne med AS/ASF.
Den største ekspertise i de virkninger, Aspergers syndrom har i et voksent parforhold, findes i sagens natur hos NT-ægtefællerne. Den ekspertise og indsigt fortjener at blive anerkendt og taget alvorligt.
14. Pas godt på dig selv
Dette råd er så vigtigt, at det kommer to gange. Stol på din intuition og egen virkelighedsopfattelse. Den vil nemlig være under pres i et samliv med en asperger, der oplever verden helt anderledes end andre. Vær tro over for din egen virkelighed. Lad dig ikke styre af angst. Hold nul-tolerance over for både fysisk vold og psykisk vold.
15. At afslutte forholdet
Alle disse gode råd kan forekomme udmattende. Og de er det. Der er ingen smutvej uden om ekstreme byrder, når du er NT-ægtefælle til en voksen med AS/ASF.
At afslutte forholdet er altid en mulighed.
Kilde: http://www.autism-help.org/adults-partners-aspergers.htm
Læs om byrden for ægtefælle og børn hér
Find dig selv i Parforholdstabellen hér