Børn af en forælder med Aspergers syndrom

Hvordan påvirker det et barn, hvis en forælder har Aspergers syndrom?
Dét spørgsmål bør ideelt set besvares af barnet selv, herunder af voksne børn.

Spørgsmålet berører tusinder af børn alene her i landet. Og det berører millioner af børn  på verdensplan. Alligevel er det begrænset, hvad der findes af information om emnet.

En normal mor eller far til et barn, hvor den anden forælder har AS/ASF, vil kunne stille en række centrale spørgsmål, som for eksempel:

Hvad betyder det for barnet, når AS-forælderen… 

• ikke kan aflæse barnets følelsesmæssige tilstand og behov, herunder spædbarnets, som endnu ikke har et sprog?
• ikke kan give følelsesmæssig respons?
• ikke kan skifte straks fra én situation til en anden og reagere omgående på barnets behov?
• har svært ved fysisk kontakt?
• har svært ved lyde og støj fra legende børn og deres kammerater?
• ikke kan fornemme eller aflæse, om barnet er i fare, ked af det, træt, bange, ensom, glad, i krise?
• ikke kan overskue sammenhænge og helheder i en situation, men kun detaljerne?
• ikke har voksen impulskontrol over sig selv, herunder over sine raserianfald?
• har svært ved at organisere tid og planlægge og gennemføre praktiske opgaver?
•  ikke kan gøre flere ting på én gang?
• er ekstremt optaget af egne særinteresser?
• har begrænset fantasi?
• ikke kan føre gensidige ping-pong samtaler?
• ikke kan give naturlig respons på analytiske spørgsmål (”hvorfor”, ”hvordan”)?
• etc.

Alvorlige begrænsninger i forældreevnen

Aspergerekspert og psykolog Tony Attwood berører i sin bog ”Aspergers Syndrom” kort en række begrænsninger i forældreevnen hos aspergere. ( Se afsnittet ”At have en forælder med Aspergers Syndrom”, dansk udgave side 390).

Attwood er inde på følgende fænomener:

– Den følelsesmæssige atmosfære i hjemmet præges af asperger-forælderens negativitet og irritabilitet. Aspergeren lægger en dæmper på de øvrige familiemedlemmers entusiasme.

– Ægtefælle og børn lever på listesko for ikke at udløse raserianfald og humørsvingninger hos asperger-forælderen. Familien lever i angst for de stærke reaktioner, et udbrud kan medføre.

– Ægtefælle og børn må tilpasse sig asperger-forælderens ufleksible rutiner og ufleksible forventninger til andres adfærd.

– Ægtefælle og børn tvinges til at tilpasse sig asperger-forælderens intolerance for støj, spontanitet, legekammerater og gæster, og de må tåle aspergerens sort-hvide opfattelse af andre.

– Almindelige børns behov og adfærd bliver ikke forstået af asperger-forælderen.

– Børn og ægtefælle bliver sjældent positivt bekræftet af asperger-forælderen.

– Asperger-forælderen viser ikke megen interesse for det, der har følelsesmæssig betydning for de øvrige familiemedlemmer; han kritiserer ofte og roser sjældent.

– Den forælder, der ikke har AS, oplever sig reelt som eneforælder med eneansvar for børn, hjem og familie.

Tony Attwood nævnet også, at normale børn kan reagere med at føle sig ikke-elsket og ikke-accepteret; føle sig usynlig; barnet lærer, at det ikke skal vise følelser og ikke forvente gensidig medleven i glæde og sorg, ikke vise ked-af-det-hed; barnet erfarer, at forsøg på samtale med AS-forælderen resulterer i en monolog om den voksnes egne problemer uden interesse for barnets problemer; barnet kan opleve, at kammerater ikke er velkomne.

Tony Attwood mener, at en far eller mor med Aspergers syndrom kan lære at blive en god forælder. En forudsætning herfor er dog, at AS-forælderen erkender sit behov for vedvarende  og indgående vejledning. Denne forudsætning er imidlertid sjældent til stede, idet AS-forælderen, på grund af sin udviklingsforstyrrelse, mangler selvindsigt og ikke er i stand til at erkende sine begrænsninger og dermed sit behov for vedvarende vejledning.

Den neurotypiske forælders afgørende rolle

Psykolog Tony Attwood omtaler i bogen ikke den betydningsfulde rolle, den normalt fungerende (neurotypiske) forælder har for børnenes følelsesmæssige, sociale og intellektuelle udvikling.

Han omtaler heller ikke den omfattende psykologiske og pædagogiske indsats, den neurotypiske forælder præsterer for konstant at oplære og motivere asperger-forælderen til at fungere bedst muligt i forældrerollen.

Endelig omtaler han ikke de specielle problemer, der opstår omkring børnene, hvis ægteskabet opløses ved separation og skilsmisse.

Asperger Partner
www.aspergerpartner.com

Children of a parent with ASD