Bundlinien

Dette er en vemodig personhistorie modtaget fra en ægtefælle til en voksen med Aspergers Syndrom:

“Her er mine erfaringer for, hvad der sker med et normalt fungerende (NT) menneske, når man gifter sig med en person med Asperger adfærd:

1. Man får rolle som omsorgsperson

2. Man bliver jævnligt udsat for partnerens pludselige og skadelige raseriudbrud.

3. Man kommer til at leve med en, der udelukkende har fokus på sig selv og ikke på ægtefællen.

4. Man bliver jævnligt udsat for Aspergerens paranoia og dermed gjort til skydeskive for hans negative adfærd.

5. Man kommer til at leve sammen med en, der intet fatter om gensidighed i et parforhold.

6. Man risikerer at havne i lægebehandling for fysiske lidelser, der har årsag i følelsesmæssig mishandling.

7. Man havner i terapi, hvor man anstrenger sig for at lære, hvordan man kan leve sammen med en voksen asperger, fordi aspergeren har overbevist én om, at man er skyld i hans problem. Resultatet bliver, at man tvivler totalt på sig selv.

8. Man udsættes i begyndelsen af forholdet for en kolossal charme og opmærksomhed, så man kommer til at føle sig som ”den udkårne”. Når man så først har givet efter og er blevet charmørens livsledsager, opdager man, at den tilsyneladende kærlige opmærksomhed er forduftet, mens aspergeren er på udkig efter sin næste obsession.

9. Det kan ende med, at man er nødt til at forblive sammen med aspergeren for at overleve økonomisk.

10. Man kan ende med kronisk depression; eller man kan opbygge sit eget singleliv inden for de ydre rammer af det, samfundet kalder for et ægteskab.

11. Man kan ende med at blive kynisk eller føle sig uretfærdigt beskyldt for alt mellem himmel og jord. Den byrde vælger man selv, om man vil leve med eller ej. Men man kommer til at bære på vrede.

12. Omgivelserne vil ikke kunne fatte den belastning, man lever under i ægteskabet med en asperger, fordi det for udenforstående ser ud som om, det er den normale (NT) part i forholdet, der er urimelig.

Der er ikke noget punkt 13.
Det skulle ellers lyde: Afslut forholdet, inden du bliver dybt involveret.

Anonym”

 

 

7 comments for “Bundlinien

  1. Kris
    17. april 2013 at 10:34

    Kommentar til de 12 (13) punkter:
    Du har jo ret i det hele, selv om der er individuelle variationer.
    Men jeg har med udgangspunkt i pkt. 7 oplevet flg: Gennem mange års (dyr!) terapi hos en god psykolog har jeg fået udviklet tro på mig selv og fået styrket min kreativitet, har lært bevidst at focusere på andet end det sygelige hos min partner. Byrderne er ikke blevet lettere, men jeg er blevet stærkere – og bliver ikke længere deprimeret!
    Pkt. 7: “Kvinde, bryd ikke sammen, bryd ud!” var engang et slagord. Jeg ventede til den yngste var konfirmeret, så flyttede jeg i en egen lejlighed et par gader væk. På den måde kan jeg klare stadig at være gift. Der er stadig mange løse ender, men det har været en kolossal lettelse. Det skal lige siges, at min mands aspergertendenser er ret milde på mange områder, men han er totalt upåvirkelig i sin særinteresse: At samle huset fuld af ting (næsten alt har interesse). Så det er hans ting, der har fortængt mig, mere end hans personlighed, hvis man kan udtrykke det sådan.

    • 1. maj 2017 at 20:34

      Ja, bundlinien har helt ret. Man bliver sindssyg af det.

      • 3. maj 2017 at 11:20

        Jeg blev sindssyg af ham. Jeg kæmper stadig for at blive mig selv håber tiden gør noget

  2. Marian
    3. maj 2017 at 15:12

    Mere præcist kan det nok ikke siges. Suk hjerte; men brist ikke.

  3. 3. maj 2017 at 15:26

    hvorfor finder man sig i det? Jeg tror det er fordi aspergeren slet ikke selv opfatter, hvad han har gang i. Han er jo blind for dig… I begyndelsen troede jeg, det var fordi min mand var udlænding….anderledes kultur og sådan… men jeg var jo forelsket og blind selv…. forfærdelig blind…. og led jo selv af hensynsbetændelse… nogen, der kender det? Men han forandrer sig jo ALDRIG ALDRIG ALDRIG. Jeg føler i dag at jeg har spildt 8 af mine år på ham, uden at få noget igen, kun at give, give, give, og en belastningsdepression oveni…..nogen der har brudt ud, som har oplevet en belastningsdepression?

    • Marian
      8. maj 2017 at 21:12

      Hej Lisbeth;

      Ja 3 på hinanden følgende.
      Den første kom i forholdet. Så flyttede jeg. Sikken glæde og frihed. Men så reagerede han ved ikke at kontakte børnene, og så var han akkurat ligeså belastende som hvis jeg havde boet med ham. Så begyndte han at lave underretninger til kommunen på børnene. Så 2 depressioner mere.
      Så alt i alt blev det til 24 år han stjal. Nu er det slut.
      Marian

  4. 16. maj 2017 at 17:42

    Jamen det er da forfærdeligt. Synd du fik børn med ham… Det bedste råd til kvinder er: LØB væk, jo før jo bedre. Tænk på dig selv ikke ham. Du er ikke hans mor, kok, husholderske, bank mm han udnytter dig kun. I bliver aldrig ligeværdige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *