Den håbløse sam-tale med en voksen med AS / Hfa

Neurotypiske ægtefæller over hele verden beretter samstemmende, hvordan de føler sig afmægtige og ”drevet til vanvid”, når de forsøger at få en gensidig, meningsfuld samtale med deres voksne asperger partner. I denne artikel gennemgår Judith A. Morgan nogle af de bagvedliggende forklaringer. Hun beskriver de begrænsninger i social sprogforståelse og kommunikationsevne, som typisk optræder hos personer med Aspergers syndrom / High functioning autism. Begrænsninger i den sociale kommunikation er et centralt diagnosekriterie ved autisme forstyrrelse (ASD). 

J. A. Morgan er læreruddannet og har kandidatgrad i undervisning fra Sydney University. Hun har modtaget flere udmærkelser for sin undervisning, herunder af elever med særlige behov. Hun er specialist i NT-ASD relationer og har udviklet den parforholds-tabel for NT-AS relationer, som i dag er professionelt anerkendt og benyttes af fagfolk på autismeområdet verden over.

Af J.A.Morgan, © 2014

(Artiklen bygger på fagkilder, der udelukkende er baseret på viden om mænd med AS / Hfa, se referencelisten. Bemærk også, at autisme /Aspergers er en spektrum forstyrrelse og derfor fremstår i meget forskellige sværhedsgrader; ikke to mennesker med ASD er ens.)

Vort sociale sprog og kommunikation er langt mere end blot korrekte ord.  Det sociale sprog omfatter også:

  • Kropssprog (brug af øjenkontakt, mimik, håndbevægelser, kropsholdning, etc.),
  • Pragmatisk brug af sproget (meningsfuld brug af sproget tilpasset den konkrete sociale sammenhæng)
  • Idiomer (brug af mundhæld, sproglige udtryk)
  • Slang
  • Humor
  • Variation af tonefald, volumen og prosodi
  • Evne hos den, der taler, til korrekt at fornemme hvilken tone der er hensigtsmæssig i den givne situation (høflig på arbejdspladsen, måske højtlydt med venner etc.).

Alle disse færdigheder forudsætter forståelse af komplekse sociale forventninger, kombineret med evne til at tilpasse sig situationen ud fra denne forståelse.

Mennesker med Aspergers syndrom (AS) og højt fungerende autisme (Hfa) mangler almindeligvis disse færdigheder. De kendetegnes typisk ved deres ekstreme optagethed af et snævert emne, deres ensidige ordstrøm, begrænsede prosodi og intonation samt motoriske kluntethed. Deres reducerede evne til at reagere hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge kan se ud som ufølsomhed og respektløshed for andre menneskers holdninger, tanker og følelser.

De kognitive evner gør ofte voksne med AS / Hfa i stand til at beskrive sociale normer under ”laboratorie-lignende” vilkår (f.eks. konsultation), hvor de kan udtrykke en teoretisk forståelse for andres følelser. Men de har svært ved at omsætte det til det virkelige liv, jf. deres Context Blindness. I stedet kan de typisk omsætte deres iagttagelser af social interaktion mellem mennesker til rigide adfærdsregler, som de anvender på akavet vis – f.eks. kunstig øjenkontakt med anstrengt stirren. Deres sociale adfærd kan forekomme ufleksibel og bizar.


Abnorme træk

Abnorme træk ved den måde, personer med AS / Hfa taler på, omfatter typisk:

  • Ordmængden (verbosity; mange overflødige ord og informationer)
  • Pludselige skift af emne; afbrydelser
  • Stive bogstavelige fortolkninger af hvad andre siger; misforståelse af nuancer
  • Brug af metaforer (sproglige billeder), der ikke giver mening for andre end taleren selv
  • Begrænsninger i den auditive opfatteevne (evnen til at opfatte gennem det hørte)
  • Pedantisk, formel, eller idiosynkratisk talen
  • Gentagelser; mærkværdigheder hvad angår volumen, tonehøjde, intonation, prosodi og rytme
  • Ekkolali (gentager hvad andre siger til dem)
  • Uhensigtsmæssig respons på hvad andre siger; eller intet respons overhovedet
  • Umoden tale og begrænset fantasi

Tre aspekter ved kommunikations mønstret for personer med AS / Hfa har klinisk interesse: Den stærkt begrænsede prosodi; omstændelig talen der kører ”ud af tangenten”; samt en markant mængde af overflødige ord og informationer. Personer med AS / Hfa taler typisk kun inden for et begrænset intonations-interval; deres talen kan være overdreven højlydt, hurtig eller rykvis og kan efterlade indtryk af manglende sammenhæng. Deres måde at konversere på rummer ofte monologer om emner, der keder lytteren; ikke levner lytteren plads til kommentarer; og hvor den talende ikke er i stand til at undertrykke sine egne indre tanker. Personer med AS / Hfa fornemmer ikke, om lytteren er interesseret i, hvad der siges. De når muligvis aldrig frem til en pointe eller konklusion, og lytterens forsøg på at uddybe logikken i det sagte er ofte dømt til at mislykkes.


Begrænset sprogforståelse 

Personer med AS / Hfa kan have et usædvanligt ordforråd i en ung alder. Derfor bliver de undertiden kaldt for “små professorer”. Men de har svært ved at forstå non-verbal kommunikation, og deres sprogforståelse er begrænset: De har svært ved at forstå metaforer og har tendens til at bruge sproget helt bogstaveligt. De har især svært ved det non-literale sprog som f.eks. humor, ironi og drilleri. De kan normalt forstå det kognitive grundlag bag humoren, men kan ikke more sig, fordi de ikke forstår den bagvedliggende hensigt.


Begrænset evne til at lytte

Voksne med AS / Hfa har en sproglig forsinkelse, både hvad angår forståelsen af hvad andre siger, og evnen til selv at udtrykke sig. Deres neurologiske udviklingsforstyrrelse begrænser den højere sprogforståelse og evnen til at lytte. De anvender sproget til at instruere andre, uddanne sig, dominere eller manipulere for at have kontrol over deres egen virkeligheds-opfattelse og holde den sociale angst i ave.

Evnen til at lytte og give relevant respons er begrænset på grund af deres udviklingsforstyrrelse. Samtidig kan de være besat af at ”virke” normal i sociale situationer.

De er eksperter i at tale om egne særinteresser og bemærker ikke, at den anden part har mistet interessen. De kan mangle overblik over, hvad de siger og levere en snørklet ordstrøm af usammenhængende ord og tanker. Ordene kan være pedantisk sammensat, som f. eks.:

“Gør du det årligt?”

“Nej, jeg gør det hvert år.”


Afbryder og skifter emne

De bruger sproget til at docere om sig selv og egne interesser. De er dygtige til at dreje emnet bort fra det, der har betydning for den anden person, så de kan komme til at tale om sit eget.

Typisk lytter de kun til de første par ord af en kompleks sætning, hvorefter de drager (forkerte) konklusioner ud fra, hvad de tror eller antager, den anden skulle til at sige. Hvis de kommer med kommentarer, sker det ved at afbryde midt i en sætning – eller tale hen over den anden med deres egen fortolkning af, hvad resten af sætningen efter deres mening burde være.

De fremsætter ofte selvmodsigende og logisk inkonsistente udsagn og subtile usandheder.


Mangler sammenhæng mellem ord og følelser

De ord, vi siger med vores mund, er slutproduktet af en meget kompliceret mental aktivitet. Hos personer med AS  / Hfa er det, de siger, ofte kun svagt reguleret af moralske og etiske overvejelser og overholder ikke de uskrevne regler for, hvad man kan tillade sig.

Hos de fleste mennesker har de to hjernehalvdele forskellige specialiserede funktioner.

Den måde, personer med AS / Hfa udtrykker sig på, er påvirket af strukturen i deres hjerne, som også ligger bag den mangelfulde sammenhæng mellem ord og følelser. De er langsomme til at bearbejde det, de hører. Hjernens sprogcentre er placeret i begge hjernehalvdele. Mangelfuld forbindelse mellem de to hjernehalvdele kan måske være en forklaring på problemerne med at bearbejde de sproglige indtryk.

Mennesker med AS / Hfa kender ordbogs-betydningen af ordene, men kan være ude af stand til at fatte ordenes dybere, følelsesmæssige betydning. Eksperter har sagt: “De kender ordene, men ikke musikken”; det er “form uden substans”. De kan mangle den følelsesmæssige indsigt, som neurotypiske personer anvender til at formidle erfaringer, som personer med AS  / Hfa ikke forstår. Neutrale ord formidler således færre oplysninger end emotionelle ord. Prøv blot at sammenligne ordet ”væg” med ordet “død”. Ord, der formidler noget emotionelt, har mere kraft end andre ord. Hos neurotypiske personer indtræder den følelsesmæssige reaktion på emotionelle ord omgående, efterfulgt af refleksion og fortolkning. For personer med AS  / Hfa er et ord typisk bare et ord.


Samvittighed

“Indre dialog” med sig selv er ekstrem vigtig for udviklingen af vores samvittighed. Det er vore følelsesladede tanker, billeder og interne dialog, der nærer samvittigheden og dens styring af vores adfærd, så vi f.eks. kommer til at føle skam, skyld og anger, når vi krænker andre mennesker.

Hos personer med AS / Hfa handler samvittighed overvejende om at være intellektuelt bevidst om regler, andre har fastsat. De indre følelser, der er nødvendige for at give styrke bag ordene, synes at mangle.


Gestikulationer

Gestikulationer (håndbevægelser) er ikke kun en hjælp til at illustrere pointen i det, vi siger. Håndbevægelserne hjælper også hjernen med at oversætte vores tanker og følelser til ord.

Vore hånd-nedslag i gestikulationer fortæller noget om de mentale ”tanke-enheder” eller ”tanke-pakker”, der ligger bag dét, vi siger. En tanke-pakke kan være et enkelt ord, en sætning, komplekse ideer eller en sammenhængende historie. Store tanke-pakker hænger sammen på en logisk konsistent måde. Det ser ud til, at hånd-nedslagene afmærker de enkelte tanke-pakker. Jo flere hånd-nedslag, jo mindre er de enkelte tanke-pakker.

Mennesker med AS / Hfa bruger ofte flere hånd-nedslag end neurotypiske personer, især når de taler om følelsesmæssige emner. Deres tanker ser ud til at være organiseret i små mentale pakker, som let flyder rundt til alternative – og irrelevante – sammenhænge. Det kan se ud til at være en måde, usandheder og åbenlyse løgne opstår på. Men de er ikke så dygtige til at lyve, idet der langt fra altid er logisk sammenhæng i det, de siger.


Svarer ikke på det spurgte

Personer med AS / Hfa kan bruge sproget ulogisk, fordi de ord, de siger, ikke er ledsaget af den følelsesmæssige betydning, ordene har for andre. En asperger ser ikke noget forkert i at sige, at han elsker dig og næste sekund slå dig til blods. Han ser ikke den ulogiske forbindelse mellem de to handlinger.

Det er almindeligt, at aspergere ikke svarer på det, man spørger dem om; eller at de svarer på en måde, der intet har at gøre med det, de blev spurgt om. Herved gør de det svært for den anden part at forstå, hvad de taler om. De kan typisk ændre stedordet eller kalde alle for “han”, så tilhøreren ikke har en chance for at fatte, hvem der gjorde hvad. Mindre nedbrud i kommunikationen forekommer for alle mennesker. Men for personer med AS  / Hfa ser det ud til at forekomme en stor del af tiden og i mere alvorlig grad, hvilket peger på en underliggende neurologisk tilstand, hvor styringen af den ​​mentale aktivitet (ikke indholdet) er defekt. Det abnorme viser sig i måden, de konstruerer ord og sætninger.


Ekkolali og monoton stemme

Den måde, aspergere taler på, kan lyde monoton og uden sprogets naturlige melodi. Ekkolali, dvs. gentagelse af, hvad der lige er blevet sagt, forekommer hyppigt hos personer med AS /Hfa, når de er uvillige eller ude af stand til at svare. (Zapor et al., 2001). De har problemer med at regulere stemmestyrken efter de ydre omstændigheder. Deres talen mangler ofte naturlig rytme og tonefald og kan lyde opstyltet og formel.

Mennesker med AS / Hfa mangler forståelsen af gensidig given-og-tagen i dagligdags samtale.

Artiklen er oversat fra engelsk

Referencer:
1.  Synapse autism spectrum disorder fact sheets
http://www.autism-help.org/adults-autism-aspergers.htm
2.  Adapted from the work of Robert D. Hare PhD
3.  Worcestershire Speech, Language and Communication Pathway
www.worcestershire.gov.uk/slcnpathway

J.A.Morgan BEd Grad Dip NSWTFRTA©2014

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *