Domstol begrænser asperger-fars samværsret

En domstol har reduceret en asperger-fars samværsret med sine børn fra 30 timer til 4 timer hver 14. dag. Beslutningen, der er truffet ved en føderal domstol i Australien (Federal Circuit Court), tager fat om et tabuiseret problem, der er velkendt i familier over hele verden, hvor den ene forælder mangler forældreevne på grund af aspergers syndrom/ASF.

Ifølge dommeren manglede faderen empati og evne til at aflæse børnenes tilstand på grund af sit aspergers syndrom, ligesom samværet med ham var blottet for glæde og sjov. Børnenes mor havde ønsket samværet nedsat til 6 timer hver anden uge. Den australske dommer fandt imidlertid, at kvaliteten af faderens samvær med børnene var så ringe, at samværsretten skulle nedsættes fra 30 til 4 timer hver 14. dag.

Ifølge referaterne mente AS-faderen, at børnenes fritidsaktiviteter efter skole var tidsspilde, som forhindrede dem i at læse lektier. Han brugte størstedelen af samværstiden i forsøg på at forbedre den 11-årige datters matematikkundskaber, mens den 9 årige dreng var overladt til sig selv og følte sig svigtet.

Dommeren sagde, at der var adskillige eksempler på AS-faderens manglende indsigt og forældreevne. For eksempel efterlod faderen den yngste som baby med en æske chokolade i babysengen, mens hans kørte pigen til børnehave. Dette forklarede AS-faderen med, at det statistisk var farligere for drengen at følge med i bilen end at være alene hjemme i babysengen.

Asperger-faderen misbilligede i den grad, at børnene blev undervist i skrivning, at han to gange havde marcheret ind på deres skole og trukket dem ud af klasseværelset.

En klinisk psykolog forklarede i sagen, at børn af forældre med aspergers syndrom/autisme undertiden bliver traumatiseret som følge af forældrenes opførsel. Men selv om disse forældre er emotionelt begrænsede, bliver de fortvivlede, når retten vælger at fjerne børnene fra dem.

Asperger-faderen i den konkrete sag overvejer ifølge det oplyste at appellere dommen.

Læs hele artiklen her: http://www.theherald.com.au/story/1631988/aspergers-father-loses-almost-all-access-to-his-children/?cs=7

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.