Einstein-myten og andre autisme myter

Det er en myte, at Aspergers syndrom skulle være en ”mild” form for autisme, fastslår Socialstyrelsen. Mennesker med Aspergers syndrom er autister – ganske som alle andre, der også har en diagnose inden for autisme spektret.  Aspergere er autister med et veludviklet talesprog. Og autisme, herunder Asperger, er aldrig en “mild” diagnose. Socialstyrelsen understreger, at mennesker med Aspergers syndrom har en livslang funktionsnedsættelse, der skal afhjælpes.


Nogle myter om Aspergers syndrom:

Har personer med Aspergers syndrom følelser?

Ja. Når autisme kaldes for en empati-forstyrrelse, betyder det ikke, at de pågældende personer ikke har følelser. Men de har svært ved at forstå og udtrykke følelser. Deres neurologiske handicap gør det svært for dem at forstå andre menneskers tanker, følelser og bevæggrunde. Deres evne til at sætte sig i andre menneskers sted er begrænset (begrænset mentaliseringsevne). De går ofte ud fra, at andre tænker og føler lige som dem selv. De kan blive overraskede, når de hører, hvordan deres adfærd kan påvirke andre. Den manglende evne til at vise medfølelse og empati er dybt traumatisk for aspergerens eventuelle ægtefælle og børn.

Er Aspergers syndrom en ”mild” form for autisme?

Nej. Aspergers syndrom er autisme. Selv om mennesker med Aspergers syndrom har et veludviklet talesprog – i modsætning til mennesker med infantil autisme – så har de hverken mere eller mindre autisme end andre, der også er inden for det autistiske spektrum. Man kalder det også for Højt fungerende Autisme, men det betyder ikke, at det er “mildt”. Det betyder, at de pågældende er højt fungerende sammenlignet med autister, der samtidig har en mental retardering.


Er det lettere at leve med Aspergers syndrom, end det er at leve med andre former for autisme?

Nej. Mange mennesker med Aspergers syndrom har medfølgende problemer, der gør livet svært, såsom depression, angst, tvangstanker og tvangshandlinger. Det er stadig kun de færreste voksne med Aspergers og Højt fungerende autisme, der er formelt diagnosticeret eller selv erkender deres udviklingsforstyrrelse, og mange lider derfor under manglende afklaring af deres særlige identitet.

Da det er en usynlig handicap, er det også sværere at opnå den nødvendige offentlige støtte og hjælp, og omgivelserne kan være mindre forstående end over for en person, der har et synligt funktionelt handicap.


Er diagnosen Aspergers syndrom ikke bare en undskyldning for forældre, der har forsømt deres børn?

Nej. Aspergers syndrom og Højt fungerende autisme er en medfødt uhelbredelig udviklingsforstyrrelse. Det er ikke nogens ”skyld”. Selv de bedste forældre i verden kan få et barn med autisme forstyrrelse. Det er genetisk betinget og indebærer, at hjernen ikke bearbejder og opfatter information på same måde som hos andre. Dette er en afgørende viden, hvis man som forældre opdrager et barn med Aspergers syndrom, eller hvis man er omsorgsgiver for en voksen med aspergers, hvad enten man er det som ægtefælle, eller man er ansat omsorgsperson eller sagsbehandler.

I nogle kommuner er uvidenheden og fordommene om autisme forstyrrelse intet mindre end oprørende. Landsforeningen Autisme har dokumenteret, hvordan en del forældre til autistiske børn er blevet anklaget for selv at være skyld i deres barns handicap, når de har søgt om hjælp til deres barn. Man spørger sig selv: Skyldes det kommunal inkompetence? Forklædte besparelser? Begge dele?


Er mennesker med Aspergers syndrom ikke bare nørder?

Nej. Det kan selvfølgelig beskrives som “nørdet” at fokusere ekstremt meget på én ting og vide alt om emnet. Mange med Aspergers syndrom er ekstremt gode til arbejde med IT, der kræver systematisk tænkning. Der er også mennesker, der kan virke excentriske og sære uden at have Aspergers syndrom.
Aspergers syndrom er en usynlig neurologisk begrænsning, der betyder, at personer med Aspergers tænker og oplever verden på en anden måde.


Er alle mennesker med Aspergers syndrom genier?

Nej, det er en misforståelse, at mennesker med autisme eller Aspergers syndrom er genier, eller “savant” ligesom “Rain Man”. Men deres evne til at fokusere på én ting og akkumulere en stor viden om denne ene ting gør dem ofte til værdifulde eksperter på deres specielle interesseområde.

Lige som andre mennesker har aspergere hver især deres stærke og svage sider, og deres IQ er forskellig; nogle har over gennemsnit og andre under gennemsnit i IQ (gennemsnit=100).


Havde Einstein Aspergers syndrom?

Nej. Einstein var af gode grunde ikke diagnosticeret med Aspergers syndrom. Einsteins filosofiske værker vidner om en usædvanlig høj indlevelsesevne og mentaliseringsevne (Theory of Mind), hvilket er uforeneligt med de diagnostiske kriterier for Aspergers syndrom og autisme.
Mange aspergere giver udtryk for frustration over myten om aspergere som en slags ”Einstein-ere” og oplever det som en belastning. Det er langt fra alle med aspergers syndrom, der har særlige evner inden for et specialområde. Nogle personer med Aspergers syndrom er enestående på deres ekspertområde, ligesom at nogle personer uden asperger også er det.


Er det ikke kun børn, der har Aspergers autisme, og det vokser de fra?

Nej. Autisme, herunder Aspergers syndrom, er en livsvarig udviklingsforstyrrelse, som ikke kan kureres. Børn med autisme bliver voksne med autisme.  Autisme er en livslang funktionsnedsættelse, man ikke vokser fra.


Er Aspergers syndrom en psykisk sygdom?

Nej. Autisme, herunder Aspergers, er ikke en sygdom, og det er heller ikke en psykisk lidelse. Det er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der skyldes genetiske forhold. Hvis et barn diagnosticeres med Aspergers, er der op mod 50 procents sandsynlighed for, at en af forældrene også har en autisme spektrum forstyrrelse. Derfor er det vigtigt at forældrene udredes, så snart et barn har fået diagnosen. Autisme spektrum forstyrrelse kan indebære alvorlige begrænsninger i forældreevne på grund af de mangler i mentaliseringsevne (Theory og Mind), der pr. definition er en følge af autisme forstyrrelsen.
I familier, hvor et barn har Aspergers syndrom /autisme forstyrrelse, vil en af forældrene ofte også have have det, men typisk være u-diagnosticeret. Hvis den anden forælder er normalt udviklet, dvs. neurotypisk, så hviler der en meget stor byrde på denne forælder alene, og familien er i høj risiko fra at blive opløst på grund af manglende støtte, indsigt og forståelse fra omgivelserne.


Skyldes autisme vaccine?

Nej. Der er ingen sammenhæng mellem MRF-vaccination og udvikling af autisme forstyrrelse. Denne påstand er videnskabeligt modbevist.


Kan Aspergers syndrom helbredes?

Nej. Ingen medicin, terapi eller kost kan fjerne autisme spektrum forstyrrelsen. Det er en livslang, uhelbredelig neurologisk udviklingsforstyrrelse.  Følgesymptomer som for eksempel angst, depression, søvnproblemer eller tarmproblemer kan dog lettes med den rette behandling.

Desværre er det typisk kun følgesymptomerne, der identificeres i dagens sundhedsvæsen, når en voksen eller ældre person med asperger søger lægehjælp. Det skyldes, at den voksne asperger som hovedregel aldrig er diagnosticeret, ikke selv erkender sin autisme forstyrrelse, og at sundhedsvæsenet ikke er opmærksomt på, at der kan ligge en neurologisk udviklingsforstyrrelse bag de symptomer, der kommer til udtryk.  Det sker derfor, at voksne og ældre mennesker med Aspergers syndrom f. eks. får lægeordineret medicin mod en følgelidelse, men uden at lægen kender helhedsbilledet og er klar over, at patienten ikke selv kan administrere medicinen.

Kan en person med Aspergers syndrom ikke bare tage sig mere sammen?

Nej. Det er et lige så urimeligt krav at stille som at kræve, at en blind skal kunne tage sig sammen og se. Men desværre er der ukyndige psykologer, der har givet den besked, når ægtefællen til en voksen Asperger – eller ægtefællerne sammen – har søgt hjælp. Uvidenhed om autisme forstyrrelse er årsag til, at de i forvejen eksisterende udfordringer forværres.
Personer med Asperger bruger ofte kolossale kræfter på at “tage sig sammen” på udebane, f.eks. på arbejdspladsen eller i skolen. Men i hjemmets komfortzone slipper de kontrollen, og de autistiske træk træder klart frem. Det er derfor ikke muligt at give et professionelt sandt helhedsbillede af en person med Aspergers/Højt fungerende autisme uden at inddrage den erfaring og indsigt, som kun en neurotypisk samlever eller neurotypiske forældre er i besiddelse af. En terapeut skal nødvendigvis selv være neurotypisk og have indgående personlig indsigt i AS-NT relationer for at kunne være til støtte for en familie, der er ramt af Aspergers syndrom,


Er det rigtigt, at mennesker med Aspergers syndrom ikke gifter sig?

Nej. Selv om mange med Asperger har svært ved romantiske relationer, så betyder det ikke, at de ikke danner parforhold, gifter sig og får børn. Sådanne parforhold er ofte nødlidende – og traumatiserende for en neurotypisk ægtefælle – på grund af aspergerens begrænsninger i evne til gensidig kommunikation, konfliktløsning, fælles ansvar, følelsesmæssig gensidighed og begrænsninger i eksekutive evner. Det menes, at omkring 80 procent af alle parforhold, hvor den ene part har Asperger eller Højt fungerende autisme, ender med skilsmisse.


Er det rigtigt, at mennesker med Aspergers ikke ønsker social kontakt?

Nej. Mennesker med autisme, herunder Aspergers, vil som regel gerne have venner, men kan have svært ved det på grund af deres tilstand. Asperger indebærer begrænsninger i evnen til gensidighed. Da både venskaber og parforhold forudsætter gensidighed, kaldes Aspergers syndrom derfor undertiden for en relationsforstyrrelse.
Mennesker med autisme spektrum forstyrrelse har typisk brug for meget alene-tid. Nogle isolerer sig og viger uden om sociale situationer og forventninger om gensidighed. Omvendt er der også aspergere, der netop opsøger sociale situationer og kontakter. Men hvis aspergeren ikke selv erkender sin tilstand eller ikke er åben om den over for omgivelserne, kan det give anledning til problemer på grund af aspergerens manglende forståelse for andres grænser.


Er det kun drenge/mænd, der har Aspergers?

Nej. Piger og kvinder kan også have Aspergers syndrom. Det er genetisk betinget og kan nedarves til piger og drenge gennem såvel mødre som fædre. Langt flere drenge end piger diagnosticeres imidlertid for Aspergers syndrom. Man ved ikke, om Aspergers reelt forekommer lige hyppigt hos begge køn eller ej. Rigtigt mange piger/kvinder flyver under radaren, fordi de typisk er dygtigere til kompenserende strategier. Men det betyder ikke, at de har det lettere.


Kilder:

Socialstyrelsen artikel “Myter om Aspergers syndrom”, (Offentliggjort på styrelsens hjemmeside i 2013 /2014 som:  http://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme/om-aspergers-syndrom/myter-om-aspergerssyndrom)
http://aspergerlangeland.dk/myter-og-autisme
http://www.autism.org.uk/about-autism/myths-facts-and-statistics/myths-and-facts.aspx
http://autismwhisper.com/?page_id=402

 

.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *