Empati og mentalisering

Er empati det samme som at mentalisere? Det spørgsmål stilles ofte, efter at begrebet mentalisering har vundet indpas i psykologi, pædagogik og psykiatri.

Evnen til at mentalisere – eller fraværet af denne evne – omtales flittigt i faglitteratur om autisme spektrum forstyrrelse, herunder Aspergers syndrom. Sammenfaldet mellem evnen til at vise empati for andre og mentalisere fremhæves i et bogværk om mentaliserings-baseret behandling 1. En af forfatterne, professor i psykiatri, Jon G. Allen, fastslår heri at

”Vi kan indledningsvis afklare mentalisering ved at se på dets modsætning, mindblindness (dvs. at man er ”blind for andres sind”), en betegnelse, som Baron-Cohen introducerede”. 2

Bogværket ”Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis” 1 rummer artikler af internationale eksperter inden for emnet. I et indledende kapitel henviser Allen til den britiske autisme-ekspert Simon Baron-Cohen, der med Allens ord

 ”anvender begrebet blind for andres sind som betegnelse for den centrale defekt i autisme; i denne sammenhæng bygger denne blindhed for andres sind på en stabil neurobiologisk funktionsnedsættelse. Anvendt lidt løsere synes jeg, at begrebet blind for andres sind glimrende beskriver manglende evne til at mentalisere mere generelt”. 2

Bogen henvender sig primært til faggrupper som psykologer, psykiatere, pædagoger og terapeuter, men kan også anbefales til neurotypiske (NT) forældre samt ægtefæller til personer med Aspergers syndrom /autisme.

 

Næsten synonyme

Jon G. Allen uddyber den nære sammenhæng mellem empati og mentalisering:

”Selv om empati blot er én facet af mentalisering, kan det vise sig at være den allervigtigste. Sommetider, hvis jeg hurtigt skal give en ide om, hvad det vil sige at mentalisere, påpeger jeg, at hvis vi udvider begrebet empati til at omfatte empati med sig selv, ville begreberne være næsten synonyme.” 3  

Når vi mentaliserer, bruger vi evnen til at aflæse og tolke andres handlinger som meningsfulde ud fra mentale tilstande såsom følelser, motiver, personlige behov og holdninger. Vi aflæser andres mentale tilstand og non-verbale signaler, og vi handler ud fra dette i interaktionen med andre. Det gør os i stand til at regulere vore impulser og emotioner på en hensigtsmæssig måde. Det gør os også i stand til at fornemme, hvornår der er grund til at vise medfølelse, og det gør os i stand til at udvise relevant gensidighed over for andre i nære relationer.

Netop disse evner er berørt ved blandt andet autisme /asperger. Et centralt diagnosekriterie ved autisme spektrum forstyrrelse er den mangelfulde evne til at aflæse og tolke andres følelser, tanker og mentale tilstand, samt vanskeligheder ved at forstå non-verbal kommunikation.

Bogen beskriver de komplekse neuro-biologiske forbindelser i hjernen, der er forbundet med mentalisering. Forfatterne beskriver, hvordan man kan anvende mentaliserings-baseret behandling i arbejdet med udsatte børn, familieterapi, psykiatriske patienter m.m.

 

Forældreansvar og mentalisering 

Et centralt tema i bogen er betydningen af samhørighed med forældre i et barns tidlige udvikling. Hvis barnet mangler tryg tilknytning til primære omsorgspersoner, eller hvis barnet oplever omsorgssvigt, ikke bliver ”set”, eller udsættes for psykiske og fysiske overgreb, kan det skade barnets udvikling af evnen til empati og mentalisering. Hvis en primær omsorgsperson af den ene eller anden årsag har begrænset mentaliseringsevne, påvirker det barnet.

Neurotypiske forældre, der deler forældreansvar med en forælder, der på grund af autisme spektrum forstyrrelse har svært ved at aflæse og reagere hensigtsmæssigt på sit barns behov, kan have glæde af at studere bogen.

 

Social intelligens og mentalisering

I et af bogens kapitler beretter Peter Fonagy – et af mentaliserings-psykologiens store navne – om den nære sammenhæng mellem mentalisering, social udvikling og evolution. Peter Fonagy fastslår:

”Mentalisering kan beskrives som det udviklingshistoriske højdepunkt i menneskets intellektuelle kapacitet.” 4

Fonagy forklarer, hvordan menneskets evne til at aflæse, fortolke og indleve sig i andres mentale tilstande er en forudsætning for evolutionære fremskridt. Social intelligens og mentalisering er to sider af samme sag.

  1. Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis, Af Jon Allen, Peter Fonagy, Arietta Slade, Jens Hardy Sørensen m.fl. Udgivet på Hans Reitzels Forlag 2009. 568 sider.
  2. Side 27
  3. Side 28
  4. Side 231

 Læs også artiklen Mentalisering og menneskelige relationer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *