Forsker: Vold er hverdag i ægteskab med en autist

Af Rench, Cathryn, Ph.D., CAPELLA UNIVERSITET, 2014, 264 sider

Resume af rapporten:Ægteskab med en person med autisme spektrum forstyrrelse

Mens forskningen fokuserer på autisme spektrum forstyrrelse (ASD) og Aspergers syndrom (AS) hos børn, er der kun begrænset viden om tilstanden hos voksne. Flertallet af voksne med AS / ASD er aldrig diagnosticeret. Men mange af disse personer gifter sig, og de udsætter parforholdet for alvorlige udfordringer, som ikke har været nærmere undersøgt.  Når en ægtefælle eller et par søger terapi, overses en væsentlig kilde til de problematiske symptomer. Terapeuter uden indsigt i hvordan AS-neurologi påvirker hele familien, risikerer derfor at forværre deres klienters problemer.

Ofte er det den ægtefælle, der ikke har Asperger (AS), dvs. den neurotypiske partner (NT), der bliver opfattet som ansvarlig for vanskelighederne i forholdet; og det vil sædvanligvis sige den kvindelige part, fordi der er en diagnostisk skævhed, idet mange gange flere mænd end kvinder diagnosticeres med AS.  Både kliniske rapporter og personlige beretninger understreger imidlertid konsekvent de alvorlige negative virkninger for NT ægtefællens fysiske og psyko-sociale velbefindende. Alligevel har denne befolkningsgruppes faktiske erfaringer været påfaldende ignoreret af forskere.

Resultaterne af nærværende studie var uventede; de afslørede et så gennemgribende mønster af vold i parforholdet, at det fremstod som en livsstil for ægteparret. De fem former for vold i hjemmet (følelsesmæssig vold, seksuel vold, psykologisk vold, økonomisk vold, fysisk vold) karakteriserede NT-deltagernes faktiske vilkår og erfaringer i forholdet.

Baseret på undersøgelsens resultater foreslås følgende: Screening for posttraumatisk stress syndrom (PTSD) og komplekse traumer blandt nødstedte NT ægtefæller og tidligere NT ægtefæller; Korn’s integrative psychobiological behandlinstilgang til traumer; Jordan’s gensidige empathic relational-cultural model til at genoprette intersubjektive processer; og Brown’s feministiske terapi til genvindelse af selvfølelsen.

Nærværende studie har anvendt Giorgi’s beskrivende fænomenologiske metode til at undersøge, hvad det vil sige at være gift med en person med Aspergers syndrom. Der er gennemført semi-strukturerede individuelle interviews med 10 nuværende eller tidligere NT ægtefæller. Edith Steins feministise fænomenologiske teori er anvendt for at indkredse magthierarkiet, mens Finlay’s model for “reflexive embodied empathy” er brugt ved dataindsamling og “embodied dwelling” til analyse. For at belyse de centrale mentale processer, der er involveret i voksne parforhold, er der foretaget en litteraturgennemgang ud fra tilknytningsmæssig og interpersonel neurobiologisk teori, for herved at identificere den manglende viden, som nærværende undersøgelse sigter på.

CAPELLA UNIVERSITY, publikationsnummer 3681894

Hele forskningsrapporten er tilgængelig på engelsk eller fransk for 38 US dollars og kan bestilles ved email til: cathryn.rench@gmail.com

Kilde: http://gradworks.umi.com/36/81/3681894.html

Læs også om forskning i NT-AS relationer ved Cambridge her

Læs også om forskning i NT-AS relationer ved Bond Universitet her

 

1 comment for “Forsker: Vold er hverdag i ægteskab med en autist

  1. lilleHikke
    6. oktober 2015 at 12:23

    Det er gledelig at det undersøkes hvordan samlivet har blitt opplevd av den nevrotyppiske parten, og at det oppsumeres med helt konkrete muligheter for bedrig for denne. Samtidig, må jeg få meddele en dyp irritasjon over at utvalget er såpass lite og at det er semi – strukturert.

    La meg ta det vanskeligste først: Egen erfaring tilsir at vedvarende forhold som ikke kan ivareta mitt perspektiv skaper en skade i meg som gjør at jeg imøtegår andre i stedet for mine virkelige perspektiver. En samtale som er ustrukturert eller semistrukturert vil bare bekrefte den andres antagelser om meg, ikke avdekke min virkelighet. Min måte å møte andres perspektiver på er en del av den sårbarhet og dynamikk som har ført meg inn i de forhold jeg er og har vært en del av. Med denne harde erkjennelsen vil jeg dessverre måtte vite svært mye mer om forskeren selv og de metodene som de har tatt i bruk for å kunne tro på at det er “virkelige” de perspektiver som er avdekket.

    Dernest, er omfanget av undersøkelsen svært begrenset. Kvalitativt har vi 10 historier som berører og som gir en pekepinne på at det vil kunne ha stor betydning for disse parforholdene og de nevrotypiske at det blir opparbeidet større viten. Det jeg savner er formiddlet ydmykhet til at en kjenner 10 historier, men ikke om vold uten unntak kan tilknyttes autistiske i forhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *