Bliv socialt og økonomisk uafhængig

Anmeldelse
– Den, der lever i parforhold med en asperger, bør gøre alt for at være socialt og økonomisk uafhængig. Det er konklusionen fra redaktør og kommentator Karin Friedemann, Boston, i en artikel i Salem-News.com.

Karin Friedemann er skribent med fokus på Mellemøsten og muslimske kvinders frihedsrettigheder.

– Livet med en AS-ægtefælle er meget isoleret, fastslår Karin Friedemann. -Da aspergeren ofte fremtræder normal i offentlige situationer, forstår andre mennesker ikke ægtefællens lidelser. Aspergeren kamuflerer sin udviklingsforstyrrelse bag indlærte rollespil og forsvarsmekanismer, når han er på udebane.

Karin Friedemann understreger, at ægtefæller til personer med AS bærer en tung omsorgsrolle. Selv når aspergeren har succes i sit job, kan familien ikke regne med ham. Aspergeren påtager sin ikke sin andel af pligterne i familien, og han yder ingen følelsesmæssig støtte til de øvrige familiemedlemmer.

Forfatteren peger på en række problemer, som NT-ægtefæller til aspergere vil kunne nikke genkendende til: Selv om aspergere har følelser for andre, giver de ikke næring til parforholdet. Aspergeren vil benægte, at der overhovedet er et problem. Hans mangel på selvindsigt og evne til at sætte sig i andres sted er netop et centralt kendetegn ved hans udviklingsforstyrrelse.

NT-ægtefællen drænes fysisk og psykisk

Personer, der ikke har AS, går ind i et ægteskab med normale forventninger om, at begge prioriterer fælles forståelse, gensidighed og imødekommelse af hinandens behov. I et ægteskab med en AS bliver det i stedet til et praktisk arrangement i aspergerens favør, hvor den neurotypiske ægtefælle drænes fysisk og følelsesmæssigt af at holde sammen på det hele.

Ofte har aspergeren analyseret sin partner forud for ægteskabet og fundet vedkommende velegnet til at kompensere for sit handicap. Den neurotypiske ægtefælle havner uforvarende i rollen som personlige assistent for en voksen asperger uden erkendelse af egne begrænsninger.

Den, der er gået ind i ægteskabet med normale forventninger om gensidighed, kan opleve det som et forræderi – som at være fanget i en fælde. NT-partneren fornemmer udmærket, at ægtefællen behøver dem. Men det står efterhånden klart, at aspergerens særinteresser og egocentri fylder det hele, og at der ikke er plads til deres egne behov. NT-ægtefællen må dagligt ofre sin egen virkelighedsopfattelse, så aspergeren kan gøre, som han vil. Det føles uretfærdigt og uden ligeværd.

Bliver manipuleret

Den, der er gift med en asperger, håber fortsat på at opnå følelsesmæssig gensidighed i ægteskabet. Hun harmes over at leve på betingelser, der er dikteret af ægtefællen med aspergers syndrom. Hun ser sig ekstremt manipuleret og må dagligt overskride sine egne, indre grænser for at begrænse stress belastningen. I samlivet med en person, der kun kan se sit eget synspunkt, undgår man ikke skader på sit selvværd.

Hvis man forbliver i relationen med AS-partneren, bør man gøre alt, hvad der er muligt for at være socialt og økonomisk uafhængig. AS-partneren forandrer sig ikke. Det må NT-partneren tage til efterretning. Ægteskabet bliver mere forudsigeligt, når man ved, hvad man kan forvente, afslutter Karin Friedemann.

Læs hele artiklen af Karin Friedemann her
Læs mere om OTRS, Ongoing Traumatic Relationship Syndrome, her
www.aspergerpartner.com 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *