Højkonflikt skilsmisser og asperger autisme

-I skilsmissesager med højkonflikt opfordrer vi til, at det undersøges, om en af parterne kan have en autisme spektrum forstyrrelse, herunder aspergers syndrom (AS). Dét fastslår familierets advokat Sheila Jennings Linehan, Toronto, i artiklen ”High conflict and Asperger’s syndrome” som er offentliggjort af det engelske National Autistic Society.

Sheila Jennings Linehan har i en årrække været medlem af Torontos Collaborative Family Law Group. Hun har publiceret adskillige faglige artikler om de alvorlige problemer med forældreansvar, samvær og skilsmisse, der kendetegner mange familier, hvor en forælder har en neurologisk udviklingsforstyrrelse.

-Skilsmisser, hvor der er udviklingsforstyrrelse til stede, herunder AS, har været stærkt ignoreret af de professionelle, skriver familierets advokaten med adresse til blandt andet børnesagkyndige, psykologer og social- og sundhedsmæssige faggrupper på familieområdet. 

Brist i forældreevnen

I familieretslige tvister udgør forældre med aspergers syndrom en særlig udfordring. Visse kendetegn ved AS og High Functioning Autism (HFA) rejser nemlig spørgsmålet om fundamentale mangler i forældreevnen. Det drejer sig bl.a. om: Egocentri, manglende medfølelse og empati, manglende gensidighed, manglende evne til at aflæse barnets nonverbale signaler, svage eksekutive færdigheder, svag impulskontrol, raserianfald  og sensorisk overfølsomhed over for lyd af børns naturlige leg samt manglende evne til at reagere omgående i farlige situationer. Forældre med AS/HFA kan have svært ved at erkende et barns behov og prioritere det før sine egne behov.

Hertil kommer, at en betragtelig del af voksne med AS/HFA ikke er formelt diagnosticeret, og de kan være dygtige til at camouflere deres alvorlige udviklingshandicap på udebane. Mange aktører inden for social- og sundhedsvæsen gennemskuer derfor ikke, at en højt uddannet forælder med succes i arbejdslivet samtidig kan have fundamentale mangler i dømmekraft og forældreevne.

Almindelige teorier forkastes

Familierets advokat Sheila Jennings Linehan afviser de gængse teorier om højkonflikter, når en af forældrene har en autisme spektrum forstyrrelse:
-Når AS/HFA er til stede, skyldes højkonflikten ikke nogen ’dynamik’ mellem de separerende parter. I disse sager er det dysfunktionerne fra aspergers syndromet, som skaber ravagen og er problemets rod. Denne særlige type skilsmissekonflikter kalder vi for organiske konflikter. De adskiller sig fra de sædvanlige psykodynamiske konflikter, hvor ingen af parterne har en neurologisk udviklingsforstyrrelse.

Cassandra Fænomenet

I skilsmissekonflikter, hvor der er AS/HFA til stede, er det veldokumenterede Cassandra Fænomen* ofte på spil, når parterne søge hjælp, forklarer advokat Sheila Jennings Linehan.
– Fagfolk inden for sundhedsvæsen og psykiatri kommer ofte til at forværre parternes problemer, når de fejlagtigt bebrejder den bekymrede, neurologisk normalt udviklede (NT) ægtefælle for at overdrive og gøre sig negative antagelser om den anden forælders formåen. Jo mere NT-forælderen tillægges skylden for pseudo-konflikten, jo værre bliver det. Sundhedspersonale, psykiatri og andre faggrupper kommer til at forværre konflikten, hvis ikke de til fulde forstår AS/HFA, herunder Cassandra Fænomenet, som de selv er en del af. Først når de involverede faggrupper forstår de konsekvenser, AS/HFA har for ægteskab og forældreansvar, vil de være i stand til at hjælpe parterne.

Det er indlysende, at et problem skal identificeres korrekt, før det kan løses. Men i de klassiske situationer med NT-AS par, er det ofte den bekymrede NT-ægtefælle, der bliver undersøgt, i stedet for den ægtefælle, der har det usynlige udviklings handicap. Dette er mere end ironisk, for det bringer børnene i risiko.

Familierets advokaten peger på det problem, at litteraturen om højkonflikt skilsmisser ikke fokuserer på de forældre, der mangler kognitive forudsætninger for at ”komme videre”  og for overhovedet at samarbejde om forældreansvar efter en skilsmisse. Litteraturen antager, at alle er i stand til det, hvis blot man dropper den “følelsesmæssige bagage”. Men for en person med AS/HFA er det ikke følelsesmæssig, men neurologisk bagage, der er problemet. Og neurologisk bagage kan ikke droppes, den er uhelbredelig og varer hele livet.

Fraskilte AS-partnere, der udøver stalking, forfølger og kontroller deres eks-partner, er ikke et ukendt fænomen.

Udviklingsforstyrrelse maskeret som konflikt

I følge advokat Sheila Jennings Linehan skyldes mange højkonflikt skilsmisser en udviklingsforstyrrelse, der er maskeret som konflikt. Den part, der har forstyrrelsen, er måske ikke bevidst om sin konfliktskabende rolle, men snarere ude af stand til at leve op til rollen som med-forælder. Hans (hendes) forstyrrelse forvolder alvorligt kaos omkring tidsmæssige aftaler og undergraver samarbejdet. Det handler sjældent om ”psykodynamiske” problemer. De gængse teorier herom fører derfor til forkerte konklusioner i sådanne højkonflikt sager.

-Forældre med Aspergers syndrom forvolder utilsigtet endeløse problemer for børnene og den normalt udviklede (NT) med-forælder. Det ender gerne med, at aspergeren har undergravet al tålmodighed hos NT-forælderen, som på sin side kæmper for at komme videre, men ser sig fanget i de gamle problemer. Det er både oprørende og angstprovokerende for NT-forælderen og børnene at blive fanget i dette kaos af uidentificeret udviklingsforstyrrelse.

Et vellykket samarbejde mellem to forældre forudsætter ifølge advokat Sheila Jennings Linehan: God gensidig kommunikation, pålidelighed, fleksibilitet, ansvarlighed, omhyggelig planlægning, opfølgning, evne til at reagere på situationer så snart de opstår, og samarbejde, samarbejde, samarbejde. En formuleret samarbejdsaftale vil almindeligvis fastlægge reglerne. Men det nytter alt sammen intet, når den ene part ikke overholder aftalen. Realiteten er, at både hovedlinier og detaljer i en formuleret samarbejdsaftale er stik imod den måde, en typisk asperger-forælder fungerer på. Aspergeren mangler eksekutive færdigheder. Far kommer altid for sent, bare fordi han gør det. Situationen vanskeliggøres yderligere af, at der ofte også er et barn i familien med en autisme spektrum forstyrrelse, fordi autisme er genetisk arvelig. Det øger stressniveauet efter separation.

NT-partneren i klemme

Ved skilsmisse fra en person med AS kan NT-partneren befinde sig i en håbløs situation. NT-partneren prøver at forhandle med en eks-partner, som ikke evner at forhandle. NT-partneren forsøger at lave planer og aftaler med en med-forælder, som ofte mangler evnen til at følge en plan og holde en aftale.  NT-partneren arrangerer hentning og aflevering af børn på bestemte tidspunkter med en eks-partner, som ikke har nogen tidsfornemmelse, som altid kommer for sent, og som altid glemmer hvór og hvornår, de aftalte at mødes.

Advokat Sheila Jennings Linehan konkluderer, at det i skilsmissesager med højkonflikt bør undersøges, om en af forældrene kan have en autisme spektrum forstyrrelse.

* Cassandra Fænomenet er betegnelsen for de problemer, NT-partneren til en asperger lider under, nemlig omgivelsernes vantro, når NT-partneren beretter om de overgreb og bizarre krænkelser, hun (han) lever under i parforholdet med aspergeren.

Læs hele artiklen her

www.aspergerpartner.com

Se også Voksne med Aspergers syndrom i familieretslige konflikter

 

 

3 comments for “Højkonflikt skilsmisser og asperger autisme

  1. Niclas
    14. maj 2014 at 10:24

    Tak for den artikel, der har sat utrolig meget på plads for mig. Jeg kan personligt hundrede procent bekræfte hvilket mareridt det er at skilles fra en partner, der svarer til det billede, der beskrives om nogle forældre med asperger syndrom. Det er fuldkommen som familierets advokaten forklarer i artiklen, at de børnesagkyndige og andre aktører i systemet ikke gennemskuer, at en veluddannet og tjekket kvinde kan have fundamentale mangler i forældreevne og dømmekraft. Det virker på mig som om de implicerede skilsmisse fagpersoner her i landet ikke har den indsigt i autismeforstyrrelser, som den canadiske advokat jo også efterlyser kraftigt. Jeg skal ikke tale negativt om mit barns mor, for hun har mange fine og søde egenskaber, men det er indlysende for mig at hun må have en udiagnosticeret autisme forstyrrelse, High functioning. Hun mangler på en underlig måde fuldkommen evnen til at samarbejde, forhandle, indgå kompromiser og overholde aftaler og planer, men fatter ligesom ikke selv konsekvenserne af sin måde. Hun kan ikke sætte sig ind i andre menneskers synsvinkler ,og hun kan ikke aflæse vores lille søns signaler og følelsesmæssige behov og forstår heller ikke, hvorfor det er vigtigt for hans trivsel og udvikling. Er der andre, der har erfaringer for skilsmisse og samværssager med en eks, der har asperger? Hvordan får man sådan en eks til at bede om professionel støtte i forældreopgaven (vi har fælles forældremyndighed)?

  2. Bente
    28. juni 2014 at 12:00

    Hej Niclas.

    Jeg har været skilt fra mine børns far i 13 mdr nu og det var ca et år efter at vores ældste søn havde fået diagnosen Asperger og da han fik den sagde min eksmand at der var mange ting i beskrivelsen af den diagnose der passede på ham. Efter skilsmissen har jeg fundet mere og mere ud af at han også har fundamentale mangler i forældre evnen og har kæmpet for at mine børn skulle komme i familiepleje, men myndighederne ville ikke tro på , når jeg fortalte dem om hvad det var jeg så, når mine børn kom til mig fra ham og har følt at jeg løb panden mod en mur hele tiden i systemet. Vi har begge haft den samme støtteperson fra kommunen, fordi jeg også selv har en psykisk diagnose, vi har samme læge og møder med børne familie afdelingen, hvor vi havde en familievejleder fra. Ingen af dem troede på hvad jeg sagde om ham, indtil han fik børnene hjem til sig, fordi jeg ikke magtede at kæmpe mere for 2 mdr siden, efter næsten et års kamp for at få dem til at tage børnene væk fra ham. Det er der nu sat punktum for- i går indså myndighederne at det ikke gik længere og børnene kommer nu i familiepleje og jeg står som taber fordi jeg ikke magter at hjælpe mine børn med deres problemer, som er forsaget af det dårlige samarbejde med deres far. Desværre kender jeg ikke nogen steder, hvor vi kan få hjælp til at komme videre efter bruddet fra en eks med AS 🙁

  3. Sidsel
    15. august 2014 at 19:14

    Tusind tak for artiklen, som fuldstændig kan overføres til de mange tilsvarende sager, hvor den ene forælder lider af narcissistisk, borderline eller dyssocial personlighedsforstyrrelse.
    Det ville være dejligt, hvis aspergerforeningen og de forskellige krisecentre (LOKK og Danner), Mødrehjælpen (ud af voldens skygge), Dansk Antistalking, BoPaM, Offerrådgivningen og øvrige foreninger og netværk, som arbejder med højkonflikt-skilsmisser i fællesskab kunne kontakte politikere og forvaltninger og søge at finde en løsning på højkonfliktskilsmisserne. Jeres viden om højkonfliktskilsmisser er vigtig, og skal frem i medierne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *