Aspergers syndrom er autisme.
Aspergers Syndrom (AS) er en neurologisk, biologisk, udviklingsforstyrrelse inden for autisme spektret.
AS er årsag til alvorlige problemer i bl.a. sociale, etiske og følelsesmæssige relationer og i eksekutive funktioner. AS er ikke en psykisk sygdom. Det er en udviklingsforstyrrelse. Aspergers syndrom er arveligt. Op mod halvdelen af personer, der får konstateret AS/ autisme har en forælder, der også har det.
I dag hedder det reelt Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASD; ASF) efter det nye diagnosekriterium. I folkemunde siger man dog stadig Aspergers syndrom om personer med autisme, der ikke er intellektuelt retarderede, men har normal eller over normal IQ.
***
Denne hjemmeside har sit fokus på virkningerne for ægtefælle /kæreste og børn af at leve sammen med en partner og forælder, der har Aspergers syndrom / Autisme. De problemer, der karakteriserer AS /ASD rammer i alvorlig grad de nærmeste pårørende. Det skyldes blandt andet, at aspergeren har mangler i evnen til at vise empati og til gensidighed og kommunikation. Aspergers syndrom kaldes undertiden også for en relationsforstyrrelse, idet netop empati og god gensidig kommunikation er de vigtigste forudsætninger for et vellykket parforhold.
***
Aspergers Syndrom har fællestræk med klassisk autisme, men mangler de intellektuelle indlærings problemer. Personer med AS er normalt begavede inden for det intellektuelle område, men har udprægede begrænsninger i den sociale og følelsesmæssige intelligens. De har vanskeligheder med at aflæse andres tilstand. De har svært ved at forstå og fortolke, hvad andre tænker og føler. Det indebærer, at de kan opføre sig upassende i sociale situationer og handle på måder, der på andre kan forekomme uetisk eller afstumpet. Personer med AS har svært ved gensidighed, herunder samarbejde, planlægning, almindelig samtale og kommunikation. De har svært ved at håndtere forandringer til trods for, at de kan klare sig udmærket på akademiske områder. Dilemmaet viser sig som en påfaldende mangel på “sund fornuft”.
Aspergers Syndrom /autisme er en spektrum forstyrrelse. Det betyder, at der er stor variation i hvordan – og i hvor svær grad – forstyrrelsen viser sig hos forskellige personer med diagnosen. De almindeligste kendetegn er:
- Udviser ikke empati. Det er en følge af mangler i mentaliseringsevne (Theory of Mind). Dvs. at evnen til at indleve sig i andres tanker, følelser og bevæggrunde er begrænset.
- Manglende evne til at forstå sammenhænge og se helhedsbilledet, herunder mangler i evnen til at begribe sit ansvar for virkningerne af egne handlinger.
- Manglende evne til social og kommunikationsmæssig gensidighed; mangler i evnen til at aflæse nonverbal kommunikation.
- Forringet impulskontrol. Vanskeligheder ved at forstå og håndtere egne følelser.
- Forringede eksekutive evner, herunder problemer med at starte og afslutte, og problemer med at styre i tid.
- Ekstrem optagethed (obsession) af særinteresser. Fokus på ting frem for på personer.
- Sensoriske problemer; f.eks. overfølsomhed over for lyd, lys og fysisk berøring.
Voksne med AS kan være dygtige til at “holde masken” på udebane. Kopiering af andres adfærd er helt almindelig som kompensations strategi. Derfor gennemskuer omgivelserne sjældent, hvor traumatisk livet kan være for ægtefælle og børn i hjem, hvor der er en voksen asperger autist.
Aspergers Syndrom er et handicap, der rammer ægtefællen og børn i samlivet med den, der har AS. Det er den neurotypiske (NT) ægtefælle og de eventuelle børn, der bærer den følelsesmæssige smerte. En smerte, der udspringer af, at de ikke får respons fra aspergeren på deres følelser og tanker. Særlig smertefuldt er det for ægtefællen og de nærmeste, når diagnosen først stilles sent – eller aldrig – i voksenalderen. En voksen asperger autist, der ikke har fået stillet diagnosen som barn eller ung, kan sjældent selv erkende sit problem. Det er almindeligt, at vedkommende nægter at lade sig udrede. Han (hun) kan i nogle tilfælde reagere aggressivt, hvis NT-partneren bringer emnet på tale i forsøg på at bane vej for hjælp til familien, og i forsøg på at beskytte sig selv og børnene mod traumatiske påvirkninger fra aspergerens adfærd.
Autisme Spektrum Forstyrrelser, herunder Aspergers Syndrom, er stærkt arveligt og rammer op mod 2 procent af befolkningen. Der diagnostiseres ca. 4 gange flere drenge end piger med Aspergers Syndrom. Eksperter på området er dog inde på, at der reelt er tale om relationen 2:1 i hyppigheden af AS hos henholdsvis drenge og piger.
Der florerer mange myter om Aspergers Syndrom, som modsiges af de faktiske forhold. Det gælder f.eks. myter om, at aspergere ikke kan lyve, eller at de skulle være mere intelligente end andre.
I det internationale diagnosesystem, som Danmark følger, benyttes diagnosen “Aspergers Syndrom” ikke længere i nye diagnoser efter ca. 2015. Fremover hedder diagnosen Autisme Spektrum Forstyrrelse eller ASD (= Autisme Spectrum Disorder). Læs mere her
Men “asperger” er blevet en del af sproget og forståelsen af normaltbegavede mennesker med autisme, så ordet forbliver i det almindelige sprog, ligesom de mennesker, der tidligere har fået stillet diagnosen aspergers syndrom, bliver ved med at have den.
Læs om virkningerne for ægtefælle og børn her
Læs om børn af forældre med Asperger autisme her
Læs: ‘Når mor har autisme forstyrrelse’ her
11. marts 2013
www.aspergerpartner.com ©