Hvordan kom det til at handle om Dig?

Hun er død
Tårerne rinder ukontrolleret
Jeg gemmer mig på badeværelset
skjuler mit ansigt
så Du ikke ser det
ikke bliver vred

Jeg må tage mig sammen
ikke give Dig anledning til at være
krænket

Jeg magter det ikke
Din empatiforstyrrelse
ikke i dag
magter ikke at se Dig grine

men på den anden side
må jeg fortælle Dig det
og jeg vil være omhyggelig
ikke vise følelser
ikke forvente noget
bare sige det som det er
Så det ikke ender med at handle om Dig

Kan vi ikke spise, svarer Du til nyheden om hendes Død
Du sluger maden
før jeg har nået at løfte min gaffel
Nu lægger Du op igen
til Dig selv
Du taler opstemt
om Dit nyeste elektroniske indkøb
snart kommer der en endnu nyere model

Du har tømt gryden
selv om der var til to dage
Du kan ikke gøre for det
Jeg burde ikke have stillet gryden på bordet
det er min egen skyld
jeg må smøre mig en ostemad

Du er færdig og vil have min hjælp
til software installationen
det skal være lige nu
kan ikke vente
Du basker med hænderne
får Din vilje

Nej jeg må altså sige det én gang til
måske fattede Du det ikke rigtigt
at hun er Død
og Du vil lægge en arm omkring mig
bare være stille sammen med mig et lille øjeblik
Nej jeg gør det ikke
hvor kan jeg være så dum

Du har sat ledninger i ørerne
forbundet til den nye IPhone
Nu går Du omkring
i køkkenet
råber løsrevne ord
gentager
noget Du lige har hørt
med en sætnings forsinkelse
det lyder som et program om meteorologi

Jeg venter til Du tager ledningerne ud af ørerne
hun er Død siger jeg
Død
sov ind for tre timer siden
Vil Du ikke nok
være lidt stille
vil Du ikke nok

Du vælter stolen
nu kommer det
Hvorfor jeg ALTID skal genere Dig?
Du smækker med døren
går Din vej

Sofia Morgan

 

 

 

 

1 comment for “Hvordan kom det til at handle om Dig?

  1. Leonora S.
    7. februar 2016 at 01:46

    jeg har levet sammen med en Asberger i ca 8 år – først nu, stærkt tilskyndet af et par gode veninder, slår jeg op på disse sider…
    mit hjerte/jeg griner og triller tåre… de livsforløb jeg just har læst…alene!! det troede jeg at være, at jeg i en sen alder, som 58 årig, med vidt åbne ‘erfarne’ øjne, erfarne øjne, fordi jeg har arbejdet i en menneskealder (eller 2) indenfor sundhedsvæsenet det være sig psykiatri – almen medicin – social omsorg ….giver mig i kast med et forhold til en asberger mand.! selvfølgelig gik det først langsomt op for mig,
    at at til trods for vort fællesskab omkring – etik – menneskesyn, og lynhurtige ‘vurderinger’ af hvad vi lige i nuet – var indblandet i – tankeoverførsler etc..
    så var der noget der triggede mig – her kunne jeg jo så repetere de skelsættende træk jeg til overflod netop har læst om – i ovenstående indlæg…

    Så for nu – tak for at have fundet dette forum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *