Ingen bro mellem AS og NT

Det er ikke ualmindeligt, at den normale (NT) kæreste til en person med Aspergers syndrom kan finde på at sige: “Jeg er vist også selv lidt asperger! Jeg kan tydeligt se nogle AS-træk hos mig selv!”

Men kan man være en “lille smule” asperger? Og kan en person med Aspergers syndrom i perioder være normal, dvs. neurotypisk (NT)?

NEJ, siger sagkundskaben med aspergerekspert Tony Attwood i spidsen. “There is no bridge between AS and NT.”  Der er ingen bro mellem at have Aspergers syndrom og at være NT.  Det er enten eller. Præcis lige som at man ikke kan være “lidt” gravid. Man kan være i 9. måned eller få dage henne. Men man er enten gravid eller ikke gravid.

Enten har man Aspergers syndrom, der er en uhelbredelig neurologisk udviklingsforstyrrelse i hjernen. Eller også har man ikke Aspergers syndrom. Inden for AS-spektret er der dog store variationer i sværhedsgrad. Uanset hvor i spektret man befinder sig, så anses Aspergers syndrom for at være en alvorlig udviklingsforstyrrelse.

En person med Aspergers syndrom opnår ikke samme udviklingstrin som neurologisk normalt udviklede personer, når det gælder følelsesmæssige og sociale færdigheder m.m. I nogle situationer kan den voksne asperger være på samme udviklings niveau som et normalt udviklet treårs barn. Aspergeren er imidlertid god til at skjule sit handicap ved at spille roller og “tage sig sammen” i forelskelsestiden. Men på et tidspunkt falder masken, og den normale (NT) partner bliver klar over, at der er noget galt. Og dét, der er galt, rammer netop den normale partner hårdt: En NT-AS relation får bag kulisserne uundgåeligt præg af en voksen-barn relation.

Hvorfor tror mange NT-partnere til aspergere alligevel, at de nok selv er “lidt” AS? Det er der et naturligt svar på. Den normale (NT) partner prøver nemlig at beskytte sig selv mod de smertefulde situationer, der er i samlivet med en asperger. Det sker for eksempel ved, at den normale partner begrænser sig emotionelt. Eller ophører med fælles socialt liv for at undgå pinlige situationer. Nogle kalder det for en spejl-reaktion, når den neurotypiske partner, for at overleve, tillægger sig noget af aspergerens facon. Det er en reaktion på bizarre omstændigheder i det intime liv og noget ganske andet end selv at have AS.

Der er ingen bro mellem AS og NT.

Læs om kendetegn for normalt udviklede personer kontra udviklingstrin for personer med Aspergers syndrom hér

www.aspergerpartner.com

 

 

 

 

 

 

 

6 comments for “Ingen bro mellem AS og NT

  1. Christel
    19. oktober 2013 at 09:41

    Jeg synes det er meget ubehageligt at der flere gange bliver brugt betegnelsen “den normale” om NT partneren. Man kender efterhånden mange underliggende genetiske variationer som kan forklare Asbergers syndromet, men samtidig tyder det også på at vi alle er utrolig forskellige og er meget forskellige fra hinanden. At begynde at opdele i normal og unormal og både diskriminerende og ukonstruktivt.

  2. Aspergerhustru
    19. oktober 2013 at 18:17

    Du tricker dig selv ved at se noget odiøst i, at det neurotypisk (NT) udviklede menneske er det statistisk normale. Neurotypisk betyder fravær af gennemgribende neurologisk udviklingsforstyrrelse. Aspergers syndrom er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, det vil sige en afvigelse fra normal/typisk neurologisk udvikling. Personer med Aspergers syndrom skønnes at udgøre ca. 1 procent af en befolkning og ligger i neurologisk udvikling således uden for de midterste 99 procent af den matematiske normalfordeling. Se Parforholdstabellen om neurologiske udviklingstrin for henholdsvis neurotypisk (NT), normalt udviklede og personer med AS.
    Mennesker med Aspergers syndrom har krav på særlig støtte og hjælp i skole, uddannelse, sociale situationer m.m. og undertiden også på arbejdsmarkedet. Det vil være til ubodelig skade for mange med AS – og deres familier – hvis ikke der blev diskrimineret positivt til fordel for aspergere gennem samfundets hjælpeforanstaltninger.
    At neurotypisk (NT) udviklede personer og personer med AS er forskellige, og at det neurotypiske er det normalt forekommende, det er en videnskabelig kendsgerning.

  3. xx
    26. oktober 2013 at 12:41

    Lagt på 23. okt. 2013. Flyttet hertil
    Kommentar til “Ingen bro mellem AS og NT”
    Jeg er en af dem der afgjort vil mener jeg også selv har nogle asperger træk. Men jeg kan sagtens forstå modstanden mod at udvande begreberne – ligesom når “stress” bruges som udtryk for bare at have lidt småtravlt. Men sammenligningen med at være gravid eller ikke gravid holde altså ikke. Det ville svare til at sige enten har du feber eller også har du ikke feber. Det giver ikke mening. For man kan være småsyg med let feber – eller døden nær med 41,5. Og i forhold til asperger taler vi jo netop om TRÆK – ikke selve diagnosen.
    Så kunne man selvfølgelig bare sige at man har meget maskuline eller feminine træk (med fare for at få ballade fra helt andre kanter) eller man kunne tale om at have en udpræget emotionel eller logisk/systematisk måde at være til på – at man kan være meget socialt anlagt – eller sådan lidt nørdet og enspænderagtig … Eller det er muligt vi bare skal “diagnosticeres” som “kvinder der elsker for meget”?
    Men – vi kommer jo ikke videre, hvis vi ikke også tør kikke på os selv. Fornægtelse fører ingen vegne. Og for mange handler det sikkert om at erkende deres Moder Teresa kompleks – for andre, at de netop skal passe på ikke at lade sig “smitte” og tro de selv er aspergere. Men en ting er sikkert, der skal to til en tango, og når vi ikke bare skrider fra vores til tider fuldstændig urimelige kærester (især de af os hvor der ikke er børn involveret) så må det jo være fordi vi får noget ud af det selv… og rigtig mange herinde, har jeg bemærket, har samme argument som mig, jamen det er mit livs soul made… endelig har jeg fundet en der forstå mig, en der tænker som mig – og der er så en “asperbegerhjerne” … det er da lidt interessant.
    Men. Fair nok at en diagnose er en diagnose og at man må slå en streg i sandet et sted. Men det ændre jo altså ikke ved at mange af dem der ligge på grænsen og lige mangle et enkelt “point” eller to til at bliver diagnosticeret asperger, helt sikkert vil have pænt mange TRÆK i den retning, selvom de i princippet er “ikke gravide” – jeg tænker at det må være lidt ligesom borderliner diagnoser …
    For min egen part har jeg prøvet at tage den VEJLEDENDE test (af Simon Baron Cohen) der henvises til på aspergerforeningens hjemmeside, som kan indikerer hvor man ligger… i forhold til Aspergere (en anden måde at sige “træk” på…), og der røg jeg LANGT ind i “asperger feltet” i en af de 4 tests. I de andre lå jeg nogenlunde normalt. Så nej, jeg er ikke asperger, men på nogen områder har jeg bare en del fællestræk med aspergere i min måde at tænke/føle/opleve verden på… og sådan var jeg også før jeg mødte min kæreste, og det var jo netop denne mentale genklang, der gjorde at jeg faldt for ham. Det at han var så markant anderledes, mindst lige så håbløst uhøflig og ærlig og nørdet som jeg selv er og ligesom mig orker han heller ikke store familie-fester, small talk og ligegyldig tv-underholdning, men han kan til gengæld matche mit nærvær i en grad jeg aldrig har oplevet før.
    Men. Det betyder ikke at alt er fryd og gammen. For han er betydelig “tættere på” diagnosen end jeg. Men, jeg er ikke sikker på at han ville få den. Måske – måske ikke. Men, det kan sådan set også være lige meget, for det er netop IKKE det samme som at være “gravid – ikke gravid”. Desværre. For hvor ville det være skønt hvis han blev testet og erklæret ikke-asperger, hvorefter alle hans aspergertræk forsvandt som dug for solen…
    Forstå mig ret. Det giver god mening ikke at udvande kliniske diagnoser. Men hvis ikke vi kan tale lige ud om vores egne aktier i forholdet kommer vi altså ingen vegne. Det kan så være vi skal opfinde nogle nye udtryk – eller bruge Simon Baron-Cohens definition med “the extreme male brain”.
    Men vi må bare ikke lukke øjnene for, at der må være en grund til at VI ikke bare opføre os som de fleste andre “normale” mennesker der bare ville siger: opfør dig ordentligt ellers jeg skrider!

  4. Aspkærlighed
    26. oktober 2013 at 12:50

    Lagt på 25. okt. 2013. Flyttet hertil
    Kære xx.
    Ja, du kan godt HAVE nogle personlige træk a la Aspergers, men du kan ikke VÆRE lidt Aspergers!
    Jeg holder altså med Aspergerhustru i, at det er et definitivt enten-eller. Ja, jeg vil også helst være i et lille forum og jeg bliver så træt i hovedet af at se tv og jeg kan lide at arbejde alene og fokuseret. Men det gør mig ikke til Asperger!
    For mig er den store og altafgørende forskel på AS og NT, hvorvidt man er i stand til intuitivt at sætte sig i ind i andre menneskers følelser. Theori of Mind kalder Tony Attwood det. Og ja, den evne kan man have i større eller mindre grad, men selv hvis man kun har den i en lille grad – så har man den! Der kan være mange grunde til, at man ikke har udviklet den evne gennem livet. Min pointe er, at Aspergere netop ikke kan udvikle evnen, for de aner ikke, hvad den er for noget. De aner ikke, at den eksisterer og at vi andre uden at tænke over det det konstant benytter den.
    Man kan godt have oppustet mave, kvalme og manglende menstruation uden at have et foster i livmoderen. I dén situation er man altså ikke lidt-gravid – man er ikke gravid! På samme måde kan man godt have nogle af de træk, der normalt kendetegner en person med AS, uden at man derfor selv har AS.
    Kh.

  5. Anne P
    26. oktober 2013 at 12:57

    Lagt på 26. okt. 2013. Flyttet hertil
    Kære xx
    En anden markant forskel på en AS og en NT ligger også i muligheden for at vælge – eller fravælge – at “opføre sig ordentligt”. Det er fuldstændigt utænkteligt, at et ultimatum i form af “opfør dig ordenligt eller jeg skrider” vil have nogen som helst adfærds-regulerende effekt på den lange bane, angst for at miste sin trygge ramme vil personen med AS måske forsøge at efterleve kravet, men da de også er meget styret af deres eget behov (og deres behov er = andres behov) og har en ringe impulskontrol vil de ikke kunne leve op til det ret længe. Alternativt vil svaret måske være “fint, så skrid”……

    Når en person med AS ikke “opfører sig ordenligt” er det ofte slet ikke deres hensigt, men der kan være mange årsager til at de i netop den situation ikke formår at gøre det “rigtige” eller det der forventes fra omgivelserne. Præcis som aspkarlighed skriver mangler de evnen til intuitivt at læse andre mennesker, de kan være nådesløse i deres ærlighed uden ønsket om at såre nogen, der mangler et filter ift. hvad man kan tillade sig at sige til andre mennesker. De kan over tid have lært sig nogle færdigheder, men det kræver al deres energi at skulle læse ansigter, kropssprog, nuancer i sproget o.s.v.

    Mange vil mene de er blevet gode til det fordi de har fokuseret og øvet sig så meget, men de opdager ikke, at de nogen gange tager fejl i deres analyse, for det er i højere grad det der sker, en analyse af situationen ved brug af et skarpt intellekt, ikke intuition og følelser.

    Det betyder at sociale situationer dræner dem og de kan blive så overmandet af træthed at de ikke kan “vilje” sig til at “tage sig sammen”. Meget modsat os der som NT alle har stået i en situation hvor vi til trods for modvilje, træthed og manglende energi “tager os sammen” og “opfører os ordenligt”.

    Selvom vi er mange der eks. trives bedst med at være i mindre grupper eller på to- tremandshånd hvor der kan tales om interessante og intellektuelt stimulerende emner, så kan vi jo uden de helt store problemer vælge at deltage i større arrangementer. Nogen har måske en snert af social fobi, men det er ikke Asperger.
    Vi tager af pligt til den kedelige familiefest hvor vi lider os igennem ligegyldig smalltalk med mennesker vi ikke har noget til fælles med, vi sidder og drømmer om at være et andet sted, skæver til klokken og tænker på hvornår vi mon kan tillade os at gå uden at virke alt for uhøflige. Men når det er overstået er det overstået, vi skal ikke bruge 1 dag eller 2 på at restituere fordi vores sanseapparat er blevet overbelastet af lyde, lugte, berøring og et bombardement af visuelle indtryk. Vi har ikke en hjerne der aldrig slukker, som arbejder konstant i baggrunden med at bearbejde alle de informationer der kommer ind.

    Det jeg vil frem til med dette lange svar er, at for mig at se er den helt store forskel det der foregår på de indre linier (i hjernen), ikke det ydre, som er synligt via adfærd og præferencer. Enten har man en Asperger hjerne eller også har man en NT hjerne, de fungerer helt forskelligt. Og jeg synes vi skal vise respekt for dem der lever med de udfordringer ved ikke at tro vi ved hvordan det er fordi vi har nogle enkelte træk der ligner, men som i højere grad er et valg af livsstil og livssyn end et livsvilkår.

    Der er ikke noget menneske i verden jeg hellere vil tilbringe tid sammen med end min kæreste, jeg er sammen med ham fordi jeg elsker ham (præcis som han er) – også når han er skideirriterende, fokuseret på egne behov, synes han har det hårdere end alle andre, bekymrer sig unødigt om ting, glemmer det vi har aftalt og generelt bare ikke opfører sig ordentlig. Nogen gange kan jeg, som de fleste andre, bliver så frustreret at jeg et øjeblik overvejer at skride, men hvis det nogensinde kommer dertil vil det blive min beslutning alene, ikke på bagkant af et ultimatum, som han ikke har en chance for at indfri alligevel.

    At jeg vælger at blive har derfor ikke noget med mine “semi”AS træk at gøre, men jeg vil give dig ret så langt at vi som NT partnere netop vælger at blive, og det skal vi selv, som voksne mennesker, tage 100% ansvar for. Alle har ansvar for hvordan de tillader andre behandler dem, og det kræver styrke og et stærkt selvværd at kunne bevare “sig selv” i et forhold med en Aspie, men det er stadig den enkeltes ansvar.

    Go’ weekend!

    /AP

  6. eo
    26. januar 2014 at 14:10

    Jeg fik lige genlæst denne tråd. Diskussionen er et fantastisk udtryk for, hvordan aspergerpartnere mødes af omverden. Mon ikke 9 ud af 10 her, har fundet dette forum, fordi de netop i årevis har gransket sig selv til hudløshed i drømmen om at finde ro og tryghed i sit indre. Være den gode partner og netop ikke skride i erkendelse af, at den anden ikke kan ændre sig – derfor må man selv blive klogere, søge viden hvor der stort set intet er at finde.

    Jeg blev faktisk vred, da jeg læste nogle af kommentarerne ovenfor. Asperger er ikke et hyggeligt navn, man kan jonglere med. Det er en dysfuntion, der ødelægger rigtig meget – ofte for aspergeren med. At foreslå at partneren gransker sig selv svarer til den oplevelse, man kan få hos en psykolog, der intet aner om aspergers og tror, det er noget lidt hyggeligt.

    Nærhed i aspergerland? Glem det. Forhandling? Glem det. Selvransagelse? Yes, hvis du har mere tilbage at ransage. Din partner vil imidlertid med stor sandsynlighed ikke formå at registrere det.

    Lad os til gengæld forstå diagnoserne som det gode, der kommer til at kunne hjælpe vores børn betydeligt mere, end det har hjulpet vores generationer af partnere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *