Kære Asperger Partner

www.aspergerpartner.com er en hjemmeside med fokus på alle – både kvinder og mænd –  der er neurotypisk (NT) ægtefælle eller kæreste til en voksen med Autisme Spektrum Forstyrrelse, herunder Aspergers syndrom.

Det er et stort tabu at være ægtefælle /partner til en voksen, der har asperger autisme. Der er ikke megen forståelse  at hente hos omverdenen. Følgerne af vores partners usynlige udviklings forstyrrelse er tung at bære i ensomhed. Som ægtefælle til en voksen autist /asperger har vi en unik viden, vi kan dele med hinanden. Ingen har større indsigt i den virkelighed, det indebærer at leve i parforhold med en asperger end netop én, der er i samme situation.

Der er i dag støtte at hente også for voksne, der har Autisme Spektrum Forstyrrelse, hvis han/hun vel at mærke selv erkender sin udviklingsforstyrrelse. www.aspergerpartner.com er det første sted af sin art i Skandinavien, hvor den neurotypiske ægtefælle /partner kan finde støtte. Her finder du faglige artikler med fokus på din situation; blandt andet viden, som ikke tidligere har været offentliggjort på dansk. Her vil du også kunne skrive kommentarer og dele tanker med andre ægtefæller /partnere til voksne aspergere.

Det er vores intention, at både du, dine børn og kærligheden mellem dig og din ægtefælle får bedre vilkår, når vi støtter hinanden.

Med venlig hilsen
www.aspergerpartner.com

Læs: Privatliv og fortrolighed