Evnen til at udvise empati for et andet menneske beror på, om vi er i stand til at aflæse den andens følelsesmæssige og mentale tilstand. Hvis ikke man er i stand til at fornemme og forstå, at éns medmenneske er ked af det, bange, ulykkelig eller overanstrengt, så udebliver den empatiske støtte, der er behov for i situationen – uanset om man egentlig vil det godt.
Der tales om mentalisering som en betegnelse for evnen til at aflæse og forstå andres og egne følelser, tanker, motiver og bevæggrunde. Blandt andre har autisme- og aspergereksperterne Simon Baron-Cohen og Uta Frith brugt betegnelsen i forklaring af neuropsykologiske begrænsninger hos personer med autisme spektrum forstyrrelse. (Et andet udtryk er Theory of Mind).
I en artikel på Videnskab.dk fastslår lektor Christina Fogtmann Fosgerau, at evnen til at mentalisere er helt afgørende for de relationer, vi kan skabe til hinanden. Artiklen beskæftiger sig primært med de alment-menneskelige og dynamiske sider af mentalisering, som vedrører os alle. Det særlige problem, der knytter sig til visse patientgrupper, nævnes kort:
”Mentaliseringsbrist eller dårlig mentalisering er karakteristisk for en række former for psykopatologi. Det drejer sig især om autismespektrum-forstyrrelser og borderline-personlighedsforstyrrelser.”
Sort-hvid tænkning
Det nævnes, at mangelfuld mentalisering er forbundet med sort-hvid tænkning, manglende fleksibilitet, overoptagethed af regler samt fokus på ting frem for på mennesker. Det anføres, at
”Grundlæggende er dårlig mentalisering karakteriseret ved en mangel på interesse i egne og andres mentale tilstande eller direkte defensive forsøg på at undgå at mentalisere ved eksempelvis at blive aggressiv, at skifte emne eller ikke at samarbejde om den samtale, man indgår i.”
Artiklen redegør for begrebet pseudo-mentalisering. Der er f.eks. tale om pseudo-mentalisering, når man tilskriver en anden en mental tilstand – et motiv eller en følelse – som vedkommende slet ikke har, hvorefter der typisk rettes en usympatisk beskyldning imod den anden på dette falske grundlag.
Det er centralt at forstå, at også neurologisk normalt udviklede personer (NT) uden psykiatrisk diagnose til forskellige tider placerer sig forskellige steder inden for kontinuet mellem dårlig og god mentaliseringsevne. Mentaliseringsevnen er dynamisk og varierer efter hvilke emotionelle påvirkninger, stress og pres, vi udsættes for. Vores mentaliseringsevne påvirkes af de relationer, vi er i.
Neurotypiske reflektioner
For en neurotypisk læser, der lever i parforhold med en partner, som af neuro-biologiske årsager har alvorlige begrænsninger i mentaliseringsevnen og dermed i evnen til at vise empati, melder der sig flere reflektioner. Én er, at det er udsigtsløst – og direkte destruktivt – at forvente af sin partner, at han (hun) skal kunne begynde at forstå éns mentale tilstand og dermed udvise naturlig empati i forskellige situationer. Det vil være som at løbe hovedet ind i en mur, der ikke kan flytte sig.
En anden refleksion er, at det er uhyre vigtigt, at den neurotypiske partner tager ansvar for sig selv, herunder for at tanke op følelsesmæssigt og socialt blandt venner, der udviser naturlig gensidighed og empati. Vores egen mentaliseringsevne og psykiske trivsel påvirkes nemlig af de relationer, vi er i og af den respons, vi får – eller ikke får – fra dem, vi omgiver os med.
Læs hele artiklen fra Videnskab.dk hér
Læs mere om mentalisering på den norske hjemmeside www.mentalisering.no