NT-Partneres fortællinger

Hvordan stiller man moralske krav til en asperger?

Når mor har autisme forstyrrelse

Farvel min elskede. Af Pernille

Astrids beretning: Det værste er…

Bundlinien

Respons fra NT ægtefæller, der har oplevet støtte fra andre i samme situation

Ved et dødsfald

Ensomhed er…

Om Asperger i det Seksuelle Samliv. Af Susanne

Min kone har Aspergers syndrom

SORG OG GLÆDE – Susannes beretning

Det slår mig, at han aldrig viser sorg

No Team Player – en NT hustrus selvbiografi

5 comments for “NT-Partneres fortællinger

  1. gittegk
    15. oktober 2016 at 12:43

    Jeg har i 14 år haft en ven med asperger. Vi har dog aldrig boet sammen, og ingen af os ønsker det. Det gør mig selvfølgelig trist at læse om Jeres dårlige erfaringer med Jeres partnere. Jeg kan godt genkende noget af det I skriver, men ikke det hele. Min ven blev diagnosticeret i starten af vores forhold på min opfordring, hvilket han takkede mig for. Jeg synes, han er et reflekterende menneske, som lytter meget til de ting jeg siger til ham. Derudover gør han (i modsætning til mange nt-mennesker) en indsats for at forstå andre mennesker. Jeg derfor gerne spørge, om der er nogle af Jer som har erfaring med en partner, som erkender og forstår følgerne af eget handicap. Min ven gør i hvert fald hvad han kan, for at forstå sit.

  2. Jenny
    10. marts 2017 at 10:10

    Hej gitte gk!

    Min mand og jeg fejrede sølvbryllup sidste år og ikke så lang tid efter fik han diagnosen Aspergers Syndrom. For 10 år siden fik vores søn på nu 23 år, diagnosen.

    Min erfaring er, at alle med diagnosen Aspergers Syndrom er forskellige; derfor er der også forskel på, hvordan deres forhold til andre mennesker er. At din ven fik diagnosen for 16 år siden, har helt sikkert givet ham selvforståelse, og det lyder som om han har været åben og opsøgende i viden om sig selv og NT mennesker. Alt sammen tror jeg har gjort både ham selv og dig godt. Samtidig tænker jeg, at den kendsgerning, at I ikke bor sammen, sikkert er med til at begrænse din oplevelse af vanskelighederne som AS forårsager.

    For mig er det sværeste, når min mand har en “nedsmeltning”. For at overleve, lukker han sig inde i en skal, som det er umuligt at gennemtrænge. På mig virker den afvisende; som om han helst ville, jeg ikke er der. Eller anklagende, hvor jeg hele tiden siger eller gør “det forkerte”. Eller depressiv; det hele kan være lige meget. Somme tider mærker jeg alt dette gennem det, han siger, somme tider er det kun hans kropssprog, ansigtsudtryk – eller mangel på ord, der giver mig indtrykket.

    Disse nedsmeltninger kan komme hyppigt (flere gange om dagen eller ugen) eller sjældent. Det er uberegneligt, hvornår de kommer, men når de kommer er det som at leve sammen med skallen af et menneske og det føles meget ensomt.

    I modsætning til nedsmeltningsperioderne, er han ellers det mest venlige, hjælpsomme og kærlige menneske, man kan tænke sig – og med en dejlig lun humor.

    Det – for mig mærkelige – er, at han ikke selv ved, hvordan hans tilstand påvirker mig og andre. Når han har det på den måde, opfatter han sig selv som stille, høflig og neutral. Efterhånden er han dog klar over, at det ikke er sådan. Men det skyldes KUN hvad jeg (og vore børn) har fortalt ham; ikke hvordan han selv opfatter at han virker.

    Jeg tænker, du måske er “sparet” for en del af den slags oplevelser, fordi I ikke bor sammen og du derfor ikke er sammen med ham altid?

    Jeg kan dog godt være interesseret i at høre, om han har venskaber med andre end dig? Og hvor mange? Hvis han har det, er det rigtig godt, og han har lært rigtig meget.

    Jeg kunne også godt tænke mig at høre, om andre i dette forum oplever lignende nedsmeltninger hos sin ASpartner – og hvordan I takler det?

    • gittegk
      1. april 2017 at 17:41

      Kære Jenny. Jeg tror du har ret i at jeg måske ikke oplever “hele pakken” fordi vi ikke bor sammen, og med det I andre beskriver, går jeg næppe glip af ret meget. Min ven HAR skam andre andre venner end mig. Ganske vist ikke supermange, men han er værdsat af dem der er. Jeg er MEGET bevidst om, IKKE at tage et ansvar for ham, som jeg IKKE har, men derimod tage ansvar for mit eget liv. Mit personlige holdning til parforhold er, at man må tage sin partner (nt, autist eller noget helt andet) som han/hun er, ELLER gå sin vej. Det sidste KAN være en ganske fornuftig løsning hvis en autistisk partner ikke forstår eget handicap.

  3. Jenny
    14. marts 2017 at 22:41

    Hvor er de dog forskellige!
    OG:
    Lider din partner af mangel på energi?

    Min mand er 57 år og fik Asperger Diagnosen for et år siden. Vi mødte hinanden sent og blev gift for 26 år siden. Da var han 31 år og jeg var 37.
    Sammen har vi to børn, en pige på 24 år og en dreng på 23 år. Vor søn begyndte i 3. klasse at have fravær på grund af hovedpine, mavepine og mangel på energi. Efter et par år, hvor fraværet var vokset til at han så at sige aldrig at komme i skole, fik han diagnosen Aspergers Syndrom. Min søn var meget lettet; nu forstod han, hvorfor han altid havde følt sig anderledes. Det er nu 10 år siden. Faktisk har han klaret sig rigtig godt siden. Han har været på en almindelig efterskole i 2 år (med særlig støtte af en lærer), taget HF på 3 år og er nu næsten færdiguddannet som programmør. Han har fået hjælp hen ad vejen, men i meget begrænset omfang.

    Min mand har aldrig fået nogen hjælp, da han kommer fra en tid, hvor AS ikke var kendt og hjælp ikke fandtes. Men han har også klaret sig godt. Som ung flyttede han til den anden ende af landet efter arbejde, han købte hus og involverede sig i fritidsaktiviteter. Til sidst fik han også kone og børn.

    Jeg kan synes, min søn har udviklet meget fine kompetencer i kommunikation. Han er dejlig at snakke med, er god til at lytte, spørge ind og give input og personlige kommentarer. Alligevel må jeg desværre sige, han er hårdere ramt end som så. Her sidst i sin uddannelse, hvor han er i praktik, er der meget nyt for ham. Kontakter med uddannelsesstedet, arbejdspladsen, hvor han er i praktik, tilvænningen i at bo et nyt sted – og samtidigt nogle fysiske problemer, har gjort, at han har forsømt rigtig meget på praktikstedet. Virksomheden var ellers fra starten af interesseret i at ansætte ham efter praktikperioden. Som mor tænker jeg, om nogen arbejdsgiver vil ansætte en, der har vist sig så ustabil som Heine?

    Når min mand og jeg har snakket om vores søns situation, er vi enige om, at de vanskeligheder, han har lige nu, har min mand aldrig haft. Han synes at være kommet langt lettere igennem nye ting som uddannelser, jobs, nye omgivelser osv.

    Men på andre områder virker min søn mere velfungerende end min mand, ikke mindst på området “kommunikation”. Han ved mere om, hvad der er passende at sige og at gøre og han kan virke meget mere empatisk. Men det er også på de områder, han har fået hjælp de sidste 10 år.

    Det, min mand i mange år har udtrykt, der er sværest for ham, er hans mangel på energi. Han har (måske i 7 år) haft flexjob og arbejder 20 timer om ugen. Lægen ordinerede ham i sin tid en middagssøvn, når han kom fra arbejde, og den tager han. Alligevel er der ikke ret meget overskud at tage af. Han vil gerne så meget, men kan så lidt, som han ofte siger.

    Jeg vil meget gerne høre, hvad andre partnere til aspergere har erfaret på dette område. Kæmper jeres partner også med næsten konstant mangel på energi og overskud?

  4. Line
    4. april 2017 at 23:00

    Min mand kæmper meget med mangel på energi og overskud..vi har været sammen ca 25 år. Det har været et stort problem i vores forhold. Han arbejder meget og bruger næsten al energi foran skærmen( han er i it-branchen) han går i seng kl 20-2030 hver aften, også i weekenderne. Og inden da kigger han fjernsyn i sofaen. Han står op kl 5 da han ikke kan sove længere.
    Noget af det værste han ved er hvis arrangementer eller aktiviteter foregår senere end kl 19-20. Det har været et tema i vores forhold der tit har været oppe at vende og skabt konflikter. Men jeg har erkendt, det er noget jeg ikke kan lave om på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *