Jeg har i en personlig beretning her på hjemmesiden fortalt om den (lange) vej til opdagelsen og accepten af, at min mand Søren er handicappet af Asperger Disorder Syndrome (AS).
I den beretning strejfede jeg det erotiske samliv, men det faldt mig ikke så nemt igen. Det er jo en meget personlig og privat del af ens liv, men på den anden side er det måske netop i det erotiske liv, at en ikke-AS partner har det sværest? Afhængig af ens erfaring, forventninger og præferencer kan man opleve en uovervindelig barriere, der sikkert for nogen fører til forholdets opløsning. Hvis ikke jeg havde sat mig selv skakmat, tror jeg det var sket for os i hvert fald. Mere herom senere. Jeg må hellere starte ved begyndelsen, når nu jeg har besluttet at fortælle om det svære emne.
Min mand og jeg mødte hinanden, da jeg lagde en profil på net-dating. Her skrev jeg blandt meget andet relevant, at jeg var glad for erotik og ønskede mig en kæreste, der også holdt af denne skønne aktivitet. Det var ikke noget jeg havde planlagt at skrive, men det faldt mig pludselig ind, at den mand, jeg ledte efter, jo nok var fra midt fyrre og opefter, og skulle der nu være en eller flere, der havde lagt erotikken på hylden og hellere ville på fisketur, så måtte jeg hellere melde klart ud. Jeg var 42 år, havde været uden fast partner i 15 år, mens jeg passede på mine fire børn, og nu skulle det endelig til at handle lidt om voksenliv igen.
Jeg fik hurtigt syv venlige henvendelser og valgte en ud, som jeg synes var særlig interessant. Det var Søren.
Vi begyndte at skrive sammen, og droppede hurtigt net-dating hjemmesiden og skrev i stedet til hinandens mail-adresser. Vi talte i telefon, mødtes så – og alt var fint.
Søren var 45 år, fraskilt knapt 3 år tidligere efter 23 års forhold. Han var sød, rar, opmærksom, talende, lyttende, nydelig, glad og hjælpsom.
Vi blev hurtigt rigtig glade for hinanden, og det føltes naturligt at vi skulle være sammen. Jeg kunne også godt lide, at Søren var så høflig. Der var aldrig noget lummert i hans tale.
Da jeg første gang skulle på weekend hos ham, var han også blot venlig og kammeratlig, og der var redt op til mig i det værelse, hans børn overnattede i, når de var der. “Hvilken gentleman!” tænkte jeg.
Da han gav mig et godnatknus, kunne han dog ikke give slip igen og så gik det hurtigt. Inden jeg så mig om havde vi hastigt elsket med hinanden, før vi nogensinde havde kysset! Jeg havde ikke noget imod det, jeg var jo allerede så glad for ham. Hans usikkerhed og famlen lidt i blinde fik mig kun til at føle ømhed. Da jeg spurgte lidt ind til hans erfaring, fik jeg lange og uddybende svar. Næsten for uddybende. Hurtigt havde jeg et billede af hans tidligere meget lange forhold, deres sexliv, forskellige ønsker, hans afsavn mv. Jeg syntes det var synd, at han var gået glip af så meget, og jeg besluttede at gøre alt for at glæde ham.
Jeg elskede Sørens begær. Når vi holdt weekend sammen – og vi var sammen hver weekend – var han som regel vældig i hopla og havde lyst hele tiden.. Og det havde jeg også. Jeg havde jo også måtte lægge bånd på mig selv i mange år, og jeg var altid klar. Jeg var simpelthen smaskforelsket og kunne ikke få nok af ham. At sexlivet mere var på toppen kvantitativt end kvalitativt, gjorde ikke noget. På det tidspunkt.
Dog var jeg rigtig ked af, at Søren ikke tungekyssede. Jeg havde altid fundet gode tungekys både pirrende og søde. En erotisk uskyldig leg, der kunne vække selv de mest sovende sanser. Da jeg var færdig med at ånde på alle venner og familie (“Nej Susanne, du har ikke dårlig ånde!”), måtte jeg erkende, at Søren simpelthen ikke var til tungekys. Først tænkte jeg, at det skulle jeg da nok får lært ham, men nej. Han brød sig ikke om det, og trak sig væk. For ham var det ikke det mindste erotisk, bare mærkeligt. Det var jeg faktisk meget ked af en længere periode, indtil jeg fik mast skuffelsen så langt væk, at jeg ikke rigtig kunne mærke den længere. På dette tidspunkt vidste jeg jo intet om AS og derfor heller ikke noget om de usædvanlige sensoriske reaktioner, de ramte kan have ved berøring, smag, konsistent og alt muligt andet.
Når man er forelsket, er det utroligt som man kan manipulere med sig selv.. Min hjerne hængte jeg på en knage ude i entréen, og alt mindre godt blev vendt til en fordel, eller i hvert fald fandt jeg altid en undskyldende og plausibel forklaring frem.
Der var jo flere forundringer på den erotiske front. Selvom Søren kunne blive meget tændt på “rette tid og sted”, så var han slet ikke erotisk i hverdagslivet. Han var kammeratlig, venlig, sød og rar, men ikke intim, hverken i tale eller handling. Fik jeg en buket blomster, var der ikke noget med: “glæder mig til senere, min skat”, men mere: “åh ja, de var på tilbud”.. Fik jeg lyst til ham midt i hverdagslivet, kunne jeg tage alle kvindelige tricks og signaler i brug, helt uden resultat. Jeg syntes ellers at jeg havde rimeligt godt styr på lidt koket flirteri, eller mere målbevidst forførelse for den sags skyld, men nu mødte jeg en mur. Da jeg så blev mindre subtil og prøvede enten at spadsere igennem rummet i mit mest forførende lingeri (eller slet ingenting), eller direkte fortælle ham, at jeg havde sådan lyst til at vi skulle hygge os lidt, kiggede Søren venligt på mig og sagde enten: ”hver ting til sin tid”, eller ”det er godt at have noget at se frem til”.
Når vi havde sex, så sluttede seancen altid, når Søren var færdig. Han spurgte aldrig til min oplevelse eller eventuelle ønsker. Det virkede i starten som sød generthed, men siden mere som simpel mangel på interesse.
Jeg manede mig op og bekæmpede min blufærdighed og begyndte at nævne et og andet, men det ændrede ikke rigtig noget. Jeg skulle også træde meget varsomt, for at Søren ikke skulle føle sig kritiseret, eller dirigeret. “Det har jeg oplevet så rigeligt af i mit tidligere liv”, som han ofte sagde.
Efter et halvt års tid fik han sagt, at der var nogle ting han rigtig gerne ville prøve. Det var ganske uskyldigt. Han ville gerne fotografere mig, prøve sex i det fri og et par andre småting. Det var da bare rigtig fint og især glædede det mig, at han lukkede lidt op. Nu ville det nok blive mere almindeligt med erotisk snak og gensidig interesse, konkluderede jeg.. Men det blev det nu ikke.. Søren fik prøvet det han ønskede – og efter et stykke tid var han tilfreds og havde ikke længere behov for at eksperimentere.
På dette tidspunkt, hvor vi havde været kærester et års tid og boet sammen et halvt år, begyndte hans behov også at dale. Ret brat faktisk. Jeg syntes jo ikke rigtig vi var kommet ordentlig i gang endnu (læs: det var endnu ikke kommet til at handle så meget om mig) og nu skulle vi så skære ned, fordi Søren “var mæt og ikke savnede noget”!? Da Søren ydermere var meget sparsom med personlige komplimenter, havde jeg vænnet mig til at tolke hans begær som udtryk for at jeg var pæn, spændende og god nok, så da begæret svandt ind, voksede mine komplekser.
Sørens bratte nedsatte interesse føltes nærmest som afslutningen på et projekt. Nu havde han prøvet det, han havde ønsket sig, og det var så det. Der var sat flueben på ønskesedlens punkter, og nu kunne han igen fuldt ud koncentrere sig om livets vigtige områder, såsom arbejde, børn, spil, fisketure, selskabelighed osv. Han var virkelig glad og tilfreds, og jeg følte mig derfor vildt usikker på mine oprørte reaktioner. Måske var det vitterlig bare mig, der så forkert på alting, levede i en fantasiverden?
Jeg var så uendeligt sårbar i al min kærlighed til denne mand, som jeg elskede så højt, og jeg havde nok også allerede taget lidt skade. Når man konstant elsker med en mand, der ikke rigtig rummer ens seksualitet og ikke giver nævneværdig respons, så begynder man allerede der at gå lidt i opløsning. Jeg gjorde i hvert fald.
Min tidligere så frimodige tilgang til erotik skrumpede f.eks. gevaldigt ind. Jeg har haft partnere før, hvor vi kunne tale om erotik lige så naturligt som at tale om nyt tapet til køkkenet, men sammen med Søren blev jeg mere og mere kejtet. Jeg hakkede og stammede, når jeg prøvede at forklare noget ikke særligt kompliceret. Når jeg så endelig, helt tomatrød i hovedet, havde fået fortalt i småbidder, at min klitoris rent faktisk er følelsesløs i venstre side pga. en yderst uheldig og smertefuld skade i barndommen, så kunne han ikke engang huske det næste gang vi elskede! Eller når jeg forklarede (med lyset slukket), hvor svært det var, når han stoppede med at stimulere mig midt i orgasmen, så glemte han det omgående igen.. Sådanne meget private småbetroelser er jo netop det, der gør ens forhold unikt og særligt. At man ved meget private ting om hinanden, og tilpasser sig dem, bør give en dyb følelse af intimitet, men hvor jeg efterhånden følte mig som ekspert på Sørens erogene zoner mv., virkede det mere, som om at jeg for ham blot var bryster og en vagina. En standardudgave af en kvinde.
Mærkeligt nok havde han ikke noget imod oralsex. Slet ikke udført på ham, hvilket han ikke havde prøvet, før han mødte mig, men han ville også gerne gøre gengæld. Det overraskede mig, når nu han ikke kunne lide tungekys, men det var jo bare fint.
Jeg lærte hurtigt at være meget varsom, da hans følsomhed var ekstrem, og jeg tolkede alle hans signaler, indtil han omsider (det tog et halvt år) kunne slappe helt af og opnå udløsning via oralsex.
Med mig gjorde han til gengæld blot som han havde lært tidligere, og det var såmænd også godt nok. Han kunne desværre bare ikke finde ud af, hvornår han skulle stoppe. Han stoppede derfor ofte for tidligt, lige når det var ved at være rigtig godt, hvilket mine reaktioner ellers tydeligt måtte vise?
Efter flere år på denne måde foretrak jeg efterhånden at være fri. Jeg blev simpelthen så dybt frustreret over de hyppige bratte afbrydelser. Og igen, når Søren var færdig, så var vi færdige. Jeg prøvede af og til at bede om mere, når han var færdig, og jeg lige manglede de sidste 10 procent, men han faldt oftest i søvn, eller var som minimum totalt uengageret.
Jeg vænnede mig derfor i stedet for til at gå ud af soveværelset, evt. hjælpe mig selv – og ellers forgribe mig på køleskabet.. Altså trøstespise, indtil jeg ikke længere kunne mærke noget og halvt bedøvet faldt i søvn på sofaen.
Vi boede på et tidspunkt et års tid et sted, hvor det var mest hensigtsmæssigt at vi gik i bad sammen om morgenen. Det kunne godt vække Sørens lyst, så det blev tit til et lynhurtigt samleje under bruseren. Så snart Søren havde fået udløsning, var han hastigt videre, glad og tilfreds. Jeg glædede mig så til om aftenen, hvor vi kunne afslutte hvad vi begyndte for mit vedkommende, men sådan så Søren slet ikke på det. Han manglede ikke noget og glædede sig bare til en god nattesøvn.. Jeg forsøgte tit at tale om det, men Søren vred sig som en orm på krogen og blev oftest irriteret og sur. Han havde tydeligvis ingen lyst til at tale om erotik og i øvrigt ændrede det ikke noget, så efterhånden virkede det meningsløst at forsøge at få en dialog i gang. Jeg begyndte at blive lidt vred og bitter over vores sexliv, men Søren virkede så uvidende om, hvordan og hvorfor han sårede mig, at det var svært at give udtryk for denne vrede. Jeg prøvede derfor blot at tænke så lidt så muligt på det, for jeg ville jo allerhelst bare have en hyggelig og kærlig stemning imellem os i hverdagene.
Og sådan gik årene. Sørens lyst, eller mangel på samme, styrede helt vores erotiske samliv. Jeg fulgte med, for jeg begærede jo stadig min smukke og elskede mand, samtidig med at jeg altid var i stort underskud af samvær og intimitet. Så jeg afviste ham aldrig.
Jeg havde altid så svært ved at forstå, at min ellers så hjælpsomme, trofaste, venlige og søde mand, som så mange misundte mig, kunne være så ligeglad med mig på så vigtigt et område som vores intime samliv? Og når man ikke forstår, så bliver man forvirret. Og med konstant forvirring følger tvivlen på sig selv. Måske var det mig, der helt havde misforstået erotik? Måske var jeg meget lidt attraktiv? Alt for krævende? Måske skulle jeg bare være taknemmelig for, at han overhovedet gad bruge mig som sex-partner? Og med min stigende overvægt pga. trøstespisningen blev jeg virkelig sat skakmat. Jeg blev passiv og flov. Ih, hvor jeg skammende mig over mit udseende både overfor Søren, familie og venner. Jeg tænkte at de fleste sikkert havde enormt ondt af Søren over den kolos på lerfødder, han var endt op med. Jeg begyndte at frygte, at Søren nok snart ville finde en anden, for jeg var jo ikke værd at samle på.
Jeg blev med andre ord mere og mere depressiv, også over så mange andre uforklarlige situationer og hændelser i vores samliv.
Jeg var altid så ked af det og forkrampet, så trøstespisningen blev min faste metode til at finde ro og glemsel. Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre og gribe i? Jeg var slank, da jeg mødte Søren, men efter det første år tog jeg ca. 10 kg på om året i 6-7 år. Efterhånden som jeg blev tykkere og tykkere, forsvandt forvirretheden omkring vores sexliv. Nu gav det jo mening. Jeg var tyk og selvfølgelig ville ingen mand bruge nævneværdig tid på mig og mine behov.
Det er måske en nødvendighed for mennesket, at skabe mening i kaos? Og kommer løsningen ikke udefra, så skaber man selv en forklaring, så man ikke længere skal være så plaget af forvirring?
Når vi efter ca. 5 år havde sex, kørte det efterhånden efter et fast mønster. Søren kastede sig over brysterne, imens jeg i skjul stimulerede mig selv. Efter ca. 10 min havde vi samleje og så var vi færdige. Mine chancer for fysisk at få noget ud af det, var rimelige på denne måde. Af og til tænkte jeg, at det faktisk mest af alt mindede om at onanere “sammen hver for sig”..
Så kom tiden, hvor Søren fik sin Asperger disorder syndrom diagnose med alt, hvad det indebar. Det var en tid fyldt med modstridende følelser, videnstilegnelse, erkendelser på stribe, sorg og nyorientering, og der gik faktisk over et år, før jeg begyndte at sætte diagnosen i forbindelse med vores erotiske samliv også. Men så faldt 10’ørerne til gengæld på stribe.
Når man ikke kan sætte sig i en andens sted, når man er ”blind for the mind”, så oplever man jo heller ikke et andet menneskets seksualitet. Den erotiske leg kræver jo faktisk en ret veludviklet evne til at forstille sig, hvad den anden vil finde nydelse ved. Søren havde derfor aldrig ignoreret mig bevidst. Han havde bare ligesom ikke rigtig tænkt over, at jeg også var der.. Denne erkendelse hang sammen men en anden ah-ha oplevelse, jeg fik på det tidspunkt. Jeg sad en dag og tænkte over vores hidtidige sexliv, og pludselig slog det mig, at det var ligesom om, jeg var med i Ugens Rapport, blandet med en sengekantsfilm fra firserne!
Min storebror er født samme år som Søren, og da jeg var en nysgerrig lillesøster dengang, snuppede jeg af og til min brors frække blade og kikkede ivrigt i dem. Og en enkelt sengekantsfilm havde jeg da også set som 18 årig. Og præcis som man beskrev og viste sex dengang, præcis sådan elskede Søren!
Søren havde altså, som alle andre unge mænd dengang, læst de kendte blade og set hvad man nu så, og således havde han fået en drejebog til sex, som han stadig fulgte slavisk over 30 år senere! Der var ingen tvivl i mit sind. Jeg havde virkelig gjort en stor og sand opdagelse, og nu var der ingen vej tilbage til uvidenhedens mørke.
Jeg var helt høj den kommende tid over, at jeg havde opdaget det enkle, men alligevel så godt skjulte mønster, og også ret chokeret. Hvorfor dyrkede Søren overhovedet sex, når der faktisk var så lidt af ham selv med i det? Når intet ændrede sig, og når partneren dybest set ikke betød noget andet end måske visuel stimuli? Svaret lå lige for, men det krævede mod og nerver af stål at nærme sig. Man skal jo ikke stille et spørgsmål, hvis man ikke er parat til at høre svaret. For mig var og er det sådan, at jeg må ind til sagens kerne. Jeg kan ikke konstant leve i en illusion.
Så jeg fik omsider spurgt, venligt og neutralt, med hele den trygge og ikke fordømmende stemning, som jeg havde lært var så vigtig for Søren. Og jeg fik mine svar. Søren havde lyst til sex, når der var et fysisk behov, ellers ikke. Og det var nu engang rart at gøre det med en kvinde, fremfor at gøre det med sig selv.
Lad os skære det helt ud i pap: Hvis Sørens penis får rejsning, af den ene eller anden grund, vil han gerne mærke på nogle bryster og have en vagina til rådighed i et trygt miljø, dvs. med en han kender (mig). Hvis Sørens penis ikke har rejsning, tænker han slet ikke på sex. Tilgangen til sex er med andre ord 100 % drevet af et fysisk behov, der enten er der, eller ikke er der. Han vælger aldrig sex og erotik som et redskab til nærhed, kærlig omsorg, intimitet, fortrolighed, leg, glæde o.a.
Mine behov og ønsker eksisterer ikke. Min seksualitet er et lukket land og Søren har hverken pas, eller taler sproget. Begynder jeg selv at tale om det, forstår han stadig ikke sproget. Sørens sprog er meget enkelt. Er han i det erotiske hjørne, rører han ved mine bryster. Hvis jeg rører ham på intime steder, uden han er tydeligt opstemt, så vender han sig væk. Det kan virke helt infantilt med denne form for ikke-sproglig og primitiv kommunikation, der står så alene. Denne kommunikationsform gør sig i øvrigt også gældende på så mange andre væsentlige områder af Sørens liv.
Jeg er på sin vis så fortvivlet over, at lidenskab er blevet forvist fra mit liv. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre? Jeg har ikke lyst til at undvære ham. Han er ikke et dårligt menneske, han kan ikke gøre for det heller. Han gør sit bedste ud fra de forudsætninger han har. På mange andre måder er han et rigtigt hyggeligt menneske og yderst nem og fordringsløs at dele tilværelsen med. Jeg elsker ham.
Det sidste halve år har Søren helt mistet lysten til sex pga. et stressende arbejde. Han er gået i dvale, siger han. Med min viden ved jeg jo så nu, at jeg kunne prøve at stimulere hans penis til rejsning, hvorefter han ville bruge min vagina til tømning, men ærligt talt, så har jeg søreme lidt svært ved at finde motivationen.
Så jeg tager det roligt og koncentrerer mig om at prøve at få det bedre selv og rejse mig efter næsten 10 års egen nedvurdering af mig, min forstand og min kvindelighed. Og ja. I det hele blive sundere på alle fronter. Det går sådan to skridt frem og et tilbage. Jeg prøver også meget bevidst at undgå bitterhed over, at det skulle blive mit lod, at elske en mand med et så indgribende og frustrerende handicap. Det er meget svært ind i mellem.
Min ærlige og kontante konklusion, som jeg har vundet retten til at fremsætte via blod, sved og tårer, gennem sorg, depression, sygdom og nær-udslettelse, er at min søde, venlige og rare mand, på nærmest alle livets vigtige områder, opleves som et barn forklædt som voksen.
Susanne
11 comments for “Om asperger i det Seksuelle Samliv. Af Susanne”