Raseri-cyklus i hjem med voksne med asperger/Hfa

Eksperter i Aspergers syndrom vurderer, at to ud af tre personer med AS / High functioning autisme (Hfa) har problemer med at styre deres vrede (1). Det gælder for rigtigt mange voksne med Asperger autisme. Deres autistiske raserianfald skræmmer den neurotypiske ægtefælle og børn i familien, som typisk lever i daglig frygt, og som over tid kan udvikle samme symptomer som ved traumatisk stress syndrom. Neurotypiske partnere og børn kan blive påført stor lidelse og helbredsproblemer. Byrden på ægtefælle og børn øges yderligere som følge af omgivelsernes uvidenhed om forholdene i hjemmet.

Det er særligt traumatiserende for NT-ægtefælle og børn, når den voksne asperger ikke er diagnosticeret, og når aspergeren nægter at lade sig diagnosticere og benægter, at der overhovedet er et problem. Mangler i evnen til at kunne erkende sin egen tilstand er netop typisk for autisme spektrum forstyrrelse (manglende Theory of Own Mind).

Det er indlysende, at ikke alle hjem med en voksen med AS/Hfa oplever disse raserianfald. Nogle personer med AS /Hfa viser ikke vrede. Det er også et faktum, at sagkyndige anser håndtering af vrede som en af de vigtigste udfordringer for personer med AS/Hfa.(2)

Tre faser i aspergerens raseri-cyklus

Myles og Southwick (3) har beskrevet den raseri-cyklus, der typisk kendetegner personer med asperger/Hfa. De beskriver hvad der sker, når personen ikke erkender eller er uvillig til at modvirke deres voksende vrede. AS-raseri-cyklussen kan inddeles i tre faser: Uro-fasen, raseri-fasen og restitutionen.

Fase 1. Uro-fasen, hvor vreden opbygges.  I denne fase ses en forøgelse i:

•       Stereotyp og repetitiv adfærd
• rastløshed; går rundt i cirkler i påfaldende tempo
• baskende hænder, stimming, trommen med fingrene
• rokkende bevægelser
• grimasser; tyggebevægelse
• råben; lyde, der ikke giver mening
• ændring af stemme-volumen; mumlen; indestængt talen til sig selv
• banden; fremsættelse af trusler
• går sin vej fra rummet eller hjemmet for at komme væk

Fase 2. Raseriet

• Personen giver slip på selvkontrollen, både følelsesmæssigt og fysisk
• støj og destruktiv adfærd; skrig
• eksplosiv adfærd; manglende impulskontrol
• bider, sparker, slår
• ødelæggelse af ting
• selvskadende adfærd
• I værste fald kan der forvoldes livstruende personskade, som kan ende i drab

Fase 3. Restitutions-fasen

• Græder; sover
• benægter sit raserianfald
• opfører sig som om intet er sket
• trækker sig tilbage i en fantasiverden; hævder at det aldrig er sket; eller at det ikke var så slemt
• undskylder
• giver gaver til offeret, typisk i form af praktiske tjenester; viser venlighed
• smiler og griner på upassende måde

 

Fællestræk med Vold-i-Hjemmet

AS-raseri-cyklussen har åbenlyse fællestræk med den volds-cyklus, der kendes generelt ved vold i hjemmet, dvs. ikke kun i familier, hvor der er repræsenteret AS/Hfa, men alle slags familier i almindelighed. De psykiske og følelsesmæssige virkninger for partner og børn er de samme. Det er også et fællestræk, at krænkeren udfører handlingerne/raserianfaldet, når der ikke er udenforstående til stede.

Lenore E. Walker dokumenterede i 1979, at mange voldelige parforhold følger et bestemt mønster. Mønsteret danner en cyklus med tre faser: Spændings opbygning; akut vold; og forsoningsfasen. Tilsammen kaldes det Vold-i- Hjemmet-cyklussen.(4)

Hele volds-cyklus forløbet kan ske på en dag. Eller det kan strække sig over uger eller måneder. Ikke alle voldsramte parforhold følger samme mønster. Mange voldsofre rapporterer om en konstant truende tilstand med latent vold, hvor de lever på en knivsæg af skræk for at sige eller gøre det mindste, der kan udløse ny aggression.

 

Vold-i-hjemmet cyklussen

Trin 1. spændingsniveauet øges.
Det kan udløses af almindelige familiemæssige udfordringer som penge, børn og pligter. Typiske tegn:

• Verbale overgreb
• Kommunikationen bryder sammen. Den aggressive part nægter at føre samtale, nægter at forhandle, nægter at søge en fælles forståelse.
• Offeret prøver at berolige den aggressive part ved at give efter, give krænkeren ret, komme i møde, i håb om at undgå en optrapning; men forgæves.
• Spændingsniveauet når et kogepunkt, hvorefter den akutte voldsfase starter.

.Trin 2. Den akutte voldsfase. Det kan være fysisk vold, følelsesmæssig vold eller seksuel vold.

• Der slås, sparkes, skubbes
• Verbal vold; nedgørelser; ydmygelser; bandeord
• Aggressoren giver offeret skylden; eller lægger skylden på noget uden for sig selv
• Ødelæggelse af fysiske ejendele
• Trusler, skrig, råben
• I værste fald kan der forvoldes livstruende personskade, som kan ende i drab

Trin 3. Forsoningsfasen

• Aggressoren skammer sig over sin adfærd
• udtrykker anger; græder
• forsøger at bagatellisere overgrebet; skyder skylden på sin ægtefælle/partner
• udviser kærlig, venlig adfærd og hjælpsomhed; undskylder
• Gør et reelt forsøg på at overbevise ægtefællen/partneren om, at det aldrig vil ske igen
• Krænkeren kan også fornægte, at overgrebet fandt sted; eller hævde, at det var ikke så slemt som offeret oplever det
• krænkeren kan opføre sig som om overgrebet aldrig har fundet sted

Denne volds-cyklus gentager sig igen og igen. Men gyldne løfter og kærlig adfærd i forsoningsfasen giver offeret den falske tro, at alt bliver godt.

Lighederne mellem vold-i-hjemmet-cyklussen og AS-raseri-cyklussen peger i en retning: Et hjem, hvor et eller flere medlemmer af husstanden har ASD, er i risiko for at være underlagt regelmæssige anfald af volds- eller raseri cyklusser. Det er også indlysende, at denne generalisering ikke kan finde anvendelse på alle hjem, hvor en person har en autisme spektrum forstyrrelse.

 

Dr Jekyll og Mr. Hyde

Er personer med asperger og Hfa i stand til at styre og kontrollere deres vrede? Svaret i følge fagfolk er Ja. Aspergeren har kontrol over sig selv under raserianfald. De er i stand til at styre sin vrede og negative følelser på udebane i deres erhverv som ingeniører, præster, undervisere, kunstnere og mange andre ansvarsfulde stillinger. De er også i stand til at styre sin vrede og raseri i sociale situationer uden for hjemmet. Asperger eksperten Tony Attwood kalder denne modstridende adfærd for ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde.” (5)

Personen med AS /Hfa anstrenger sig på udebane for at styre sin angst, frustrationer og potentielle vrede.  ”Når de kommer hjem, sker der en eksplosion, og her har vi Jekyll og Hyde fænomenet”, siger Attwood. I hjemmet føler de sig trygge til at være sig selv, her opretholder de strenge rutiner og regler, der lægger bånd på andre i husstanden.(5)

 

Følelsesmæssig afpresning

Er det manipulation? Ja, siger eksperterne. Når personer med AS/Hfa har raserianfald (i modsætning til ”sansenedsmeltning” ), så bruger de deres intense vrede til at manipulere andre for at få kontrol og få sin vilje. Professor Tony Attwood forklarer det sådan:

”Når det er et raserianfald, så er det en reaktion på frustration, og de kan forsøge at bruge det som følelsesmæssig afpresning for at se, om de slipper godt fra det. Hvis de får deres vilje, så stopper det selvfølgelig hurtigt igen. Man er godt klar over, at dette udbrud i virkeligheden slet ikke var et udslag af ASD. Hun/han var bare ude på at opnå noget. Så hvis ikke man er på vagt, så kan personen med ASD udnytte sine intense reaktioner til at manipulere andre og få kontrol over sine omgivelser. Det kalder jeg for at være familie-terrorist”…. ”En af de største udfordringer for voksne med ASD er at styre sine emotionelle impulser.”

Attwood opfordrer pårørende til at bevare roen, stå fast og ikke give efter for afpresning og manipulation.(6)

Om forskellen mellem raserianfald og ”nedsmeltning”, se også reference (7)

 

Hvornår er det vold?

På trods af hvad mange tror, skyldes raserianfald og vold i hjemmet ikke aggressorens tab af kontrol over sin adfærd. Krænkende adfærd er et bevidst valg, som handler om at få magt over en anden.

På bl.a. Socialstyrelsens hjemmeside beskrives Vold i Familien. Sammenfattende gælder, at overgreb og vold er langt mere end blot fysisk vold og legemsbeskadigelse.  Følelsesmæssig og psykisk vold samt latent vold kan være mindst lige så skadelig som fysisk vold. Mænd og kvinder, der er udsat for det, beretter, at arrene kan være mere smertefulde end fysiske ar. Det samme gælder ved verbal vold, hvor offeret nedgøres, ignoreres, kaldes ved grimme navne, hånes, udsættes for beskyldninger, trusler, ignorering, skam, etc. ”Latent vold kan opleves som den mest dominerende form for vold”, skriver  Socialstyrelsen. Ved latent vold er offerets adfærd konstant styret af frygt for ny vold. Offeret lever så at sige på en knivsæg (”walking on eggshells”)  (8) (9)

 

Virkninger for ofrene

Blandt de virkninger, ofre rapporterer i begge situationer, dvs. både ved AS-raseri-cyklussen og ved vold-i-hjemmet-cyklussen, er:

En følelse af at have ansvaret for, at den anden part forholder sig roligt
Skam
Bange for at bede om hjælp udefra
Skyldfølelse
En oplevelse af at leve i et minefelt, hvor det når som helst kan eksplodere (“walking on eggshells”)
Stress, angst, frygt, depression
Ensomhed
Tab af selvværd
Isolation fra venner og familie
Fysiske følgesygdomme
Afmagt

 

Nul-tolerance

Den menneskelige lidelse, der følger med raserianfald og vold bag hjemmets fire vægge, bliver ofte overset, bagatelliseret eller benægtet. Det sker især, når overgrebene ikke er fysiske. Den, der udsættes for psykisk eller fysisk vold og raserianfald fra en partner føler ofte stor skam og tør ikke sige det til nogen.

Aggressiv og voldelig adfærd i hjemmet er aldrig acceptabel, uanset om det kommer fra en mand eller kvinde, en ung person eller en ældre voksen. Og uanset om det kommer fra en person med asperger autisme eller en hvilken som helt anden. Autisme spektrum forstyrrelse – diagnosticeret eller ej – giver ikke “grønt lys” for aggressiv og krænkende adfærd.

Du fortjener at føle dig værdsat, respekteret og tryg. Husk: Krænkere med normal IQ ER i stand til at styre sin frustration og raseri – de gør det uden for hjemmet. Deres adfærd bag hjemmets fire vægge er IKKE offerets ansvar.

Referencer:

1. T. Attwoods forelæsning i Danmark, juni 2011, billede216
2. Informations ark, Håndtering af vrede, Voksne med aspergers syndrom, Asperger’s Syndrome Foundation.
3. Brenda Smith Myles & Jack Southwick, 1999. Asperger Syndrome And Difficult Moments: Practical Solutions For Tantrums, Rage And Meltdowns.(Autism Asperger Publishing Company).
4. Om Lenore E. Walker og volds-cyklussen
5. OASIS, vedr. håndtering af raserianfald hos unge med aspergers syndrom
6. Sue Larkley’s interview med T. Attwood
7. Mark Hutten: Raserianfald kontra nedsmeltning hos aspergere
8. Socialstyrelsen om Vold i familien
9. Krisecenteret.dk: Hvornår er det vold?

Informationerne i artiklen er samlet af JA Morgan BEd Grad Dip NSWTFRTA 2014 ©
og www.aspergerpartner.com